Slovenien får ægteskabsligestilling

Det slovenske Parlament, der har sæde i landets hovedstad Ljubljana, har vedtaget at indføre ægteskabsligestilling.

Slovenien får ægteskabsligestilling

Slovenien bliver det 21. land i verden, der indfører ægteskabsligestilling efter at et nyt lovforslag er blevet vedtaget i Parlamentet i går d. 3. marts 2015.

Loven blev vedtaget med 51 stemmer for og 28 imod, rapporterer organisationen Human Rights Campaign (HRC).

Foruden ægteskabsligestilling åbnes der også op for, at par af samme køn har mulighed for at adoptere.

Parlamentsmedlem Matej Vatovec udtaler, at Slovenien nu er et “tolerant og inkluderende samfund” og siger endvidere, at “Slovenien er trådt ind i det 21. århundrede”.

Lovforslaget vil blive sendt til landets præsident Borut Pahor, der vil give det sin endelige underskrift.

Lovændringen kan blive udfordret ved en folkeafstemning, hvis der bliver indsamlet minimum 40.000 underskrifter.

Hop ned til bunden og smid en kommentar.

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.