Det registrerede partnerskab fejrer sølvbryllup

I dag den 1. oktober er det præcis 25 år siden, at Danmark – som det første land i verden – tillod personer af samme køn at indgå registreret partnerskab. Siden fulgte adskillige lande efter. LGBT Danmark ser tilbage i dette indlæg.

silverwedding

Den 1. oktober er en stor dag: Det er 25 år siden et par af samme køn for første gang fik papir på hinanden: Axel og Eigil Axgil indgik verdens første registrerede partnerskab på Københavns rådhus. Forudsætningen var et stykke revolutionerende lovgivning. Hvad der startede i et lille hjørne af det høje Nord, har i dag udviklet sig til, at en milliard af verdens borgere nu har adgang til ægteskab for par af samme køn eller en eller anden form for registreret partnerskab.

Rådhuset blev åbnet ekstraordinært, idet det var søndag. Men når nu partnerskabsloven trådte i kraft den 1. oktober, så skulle de første partnerskaber også finde sted den dag. Verdenspressen var selvfølgelig til stede da de første par blev smedet sammen, og nyheden nåede de fjerneste afkroge.

 Det er ikke tilfældigt, at det var i Forenings-Danmark dette fandt sted. Her har vi en tradition for kort afstand mellem borgere og politikere, mellem interesseorganisationer og den lovgivende forsamling. LGBT Danmark – dengang LBL, Landsforeningen for bøsser og lesbiske – havde tilbage i begyndelsen af 80-erne udfærdiget sit eget lovforslag. Det er faktisk herfra navnet registreret partnerskab stammer.

Forslaget var en reaktion på den endeløse fodslæben, man havde været vidne til i Ægteskabskommissionen, som havde arbejdet siden 1969. Nu havde man i stedet noget konkret. Forslaget drøftede man med politikere, og nu handlede det om at få dem til at bide til bolle. Det skete i første omgang ved et offentligt debatmøde, hvor Ebba Strange (SF), Bernhard Baunsgaard (RV) og Torben Lund (S) deltog. Under diskussionen talte man sig ind på idéen om at lave en udredning om homoseksuelles vilkår, og  Henning Jørgensen, daværende landsformand for LBL, var ikke sen til at tage de tre politikere på ordet, da de tilsluttede sig tanken om at nedsætte en kommission til formålet. Da de tre repræsenterede et flertal i Folketinget var vejen banet for, at oppositionspartierne kunne tvinge regeringen til at nedsætte Homokommissionen. Som følge af dens udredningsarbejde og anbefalinger gennemførtes mindre lovændringer, men den endte med ikke at anbefale det registrerede partnerskab. Det forhindrede dog ikke oppositionen i at fremsætte et lovforslag, som – på trods af et valg i mellemtiden havde bragt de radikale i borgerlig regering – blev vedtaget med et pænt flertal. Den historiske afstemning fandt sted den 26. marts, og loven trådte altså i kraft den 1. oktober.

Landsforeningen arbejdede tæt sammen med politikerne i tilblivelsesprocessen. Foreningens entreprenører, Henning Jørgensen og Bent Hansen, diskuterede blandt andet med dem, hvor langt man ville strække sig hvad angår undtagelser i forhold til ægteskabet. Man måtte sluge nogle kameler. Den danske partnerskabslov er uhyre simpel: Den siger, kort fortalt, at nu er der noget, der hedder registreret partnerskab, og det er det svarer til ægteskab på nær enkelte undtagelser. Der var særlige krav til partnernes statsborgerskab, der var ikke adgang til kirkelig vielse, og alt vedrørende børn var undtaget. Men på trods af undtagelserne ér der tale om en meget vidtgående ligestilling i forhold til ægteskab.

Landsforeningen brugte efterfølgende mange år på at komme undtagelserne til livs, hvilket skete af flere omgange. I 2012 sagde vi endelig farvel til det registrerede partnerskab og velkommen til den kønsneutrale ægteskabslov.

Den videre udbredelse
Efter den glade oktober i København gik der fire år, før de næste fulgte trop. Først Norge, så Sverige, Island og Holland. Siden er det gået hurtigt, og fjernere lande er kommet til. Vejen er ofte forskellig fra den, vi fulgte. Ofte benytter man sig af sager ved forfatningsdomstolen, hvor man plæderer for, at det er forfatningsstridig diskrimination, når ægteskabet kun gælder for par af modsat køn. Den strategi har virket mange steder, men herhjemme falder det os mere naturligt at skabe resultaterne ad politisk vej.

At man kan få anerkendt sit parforhold juridisk er en afgørende brik i ligestillingen af LGBT-personer. Og derfor er det danske registrerede partnerskab en central begivenhed, ikke bare i dansk LGBT-historie, men også på verdensplan.

Hop ned til bunden og smid en kommentar.

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.