Skønheden og Udyret indtager Danmarks førende musicalteater

I dag indtager Skønheden og Udyret det Ny Teater i København med en farverig, stjernespækket forestilling, der samtidig markerer 20-året for teatrets genåbning som Danmarks førende musicalteater.

Skønheden og Udyret indtager Danmarks førende musicalteater

Beauty and the Beast – som du også kender som Skønheden og Udyret – indhyller scenen på det Ny Teater i farverige, overdådige kulisser, dekorationer og kostumer krydret med masser af drama og romantik de kommende måneder.

Med talenter som Maria Lucia, Tomas Ambt Kofod og ikke mindst Preben Kristensen på rollelisten ser det endnu en gang ud til at blive en succes og både produktionshold og skuespillere er klar til at give publikum i alle aldre en eventyrlig og uforglemmelig oplevelse. Beauty and the Beast er en af dansk teaterhistories største publikumsucceser og er hidtil set af mere end 250.000 publikummer.

Mange af os kender Beauty and the Beast fra Disneys tegnefilm af samme navn og nu kan eventyret genopleves gennem stærke roller, sang og forrygende dansenumre – alt kombineret med en overflod af overdådige dekorationer og kostumer.

Forestillingen handler kort og godt om kærlighed; Den selvoptagne prins og hans slot rammes af en forbandelse, der forvandler ham til et Udyr. Kun hvis Udyret kan lære at elske og blive genelsket, vil forbandelsen blive hævet. Lærer han ikke sin lektie snart, vil han og alle slottets beboere være fortabt til evig tid. Ved et tilfælde havner Belle på slottet, og alle øjner håb.

Beauty and the Beast har premiere den 18. september og spiller frem til d. 7. december 2014.

Køb din billet her

Du kan få en smagsprøve på forestillingen lige her:

Læs mere om forestillingen og de medvirkende her.

Foto: Rolf Konow

Hop ned til bunden og smid en kommentar.

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.