Linda Perry og Sara Gilbert venter deres første barn sammen

Musikeren Linda Perry og skuespilleren Sara Gilbert venter deres første barn sammen. Det afslørede Sara Gilbert i talkshowet ‘The Talk’ i denne uge.

Linda Perry og Sara Gilbert venter deres første barn sammen

Sara Gilbert er gravid med hendes og Linda Perrys første barn. Skuespillerinden, som du nok bedst kender fra den populære komedieserie Roseanne, der prydede tv-skærmen fra 1988 til 1997, afslørede sin graviditet i talkshowet ‘The Talk’ tidligere denne uge.

Det er Sara Gilberts tredje barn, men det første hun får sammen med Linda Perry, som hun indgik ægteskab med tidligere på året.

Sara Gilbert løftede sløret for sin graviditet under et talkshow, hvor snakken gik på hendes deltagelse i det amerikanske program ‘Face your Fears’. Skuespilleren modtog en udfordring om at lægge sig på en sømmåtte mens en cementblok blev slået itu på hendes mave.

“Jeg er helt oprigtigt stor tilhænger af at man skal se sin frygt i øjnene og gøre ting, der bryder med ens grænser – men jeg kan ikke tage imod udfordringen fordi jeg er gravid”, fortalte Sara Gilbert til de andre medvirkendes store begejstring.

Du kan se klippet fra ‘The Talk’ lige her:


Billede via Youtube

Hop ned til bunden og smid en kommentar.

One Response to “Linda Perry og Sara Gilbert venter deres første barn sammen”

  1. Kristian V. says:

    Sara Gilbert er vel næppe gravid med hende og Linda Perrys første barn med mindre der er tale om en medicinsk sensation og Linda Perry kan levere sæd.

    Underlig artikel. I det mindste må man håbe for barnet at det enten har sin far under opvæksten eller i det mindste får faderens navn at vide, med mindre at de to kvinder er lige så skøre som denne artikels forfatter og forsøger sig med en falsk italesættelse af at to kvinder kan få et barn sammen…

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.