Ærligt og selvironisk homoteater på Vesterbro

I næste uge er der igen mulighed for vaskeægte og hudløst homoteater, når forestillingen ”(in) HOMO – GEN” med Christian Vincent og Kim André i hovedrollerne indtager Basement på Vesterbro i København.

teater

(in) HOMO ­ GEN er en virkelighedsforestilling om det at være et ungt menneske og jagte accept, sex og kærlighed, som samlet pakke eller hver for sig ­ i en kultur præget af selviscenesættelse.

Det er ikke en forestilling der sætter fokus på en tungt vejende problematik, men derimod behandler den homoseksualitet på en hudløst ærlig, selvironisk og selvreflektorisk måde igennem fiktion og ægte menneskelige fortællinger.

(in) HOMO – GEN får premiere den 29. september på Basement på Vesterbro og markerer et nyt kapitel for både de to medvirkende, nyuddannede skuespillere, Kim André og Christian Vincent, samt for Teater Bæst der producerer forestillingen.

Teater Bæst er hen over sommeren flyttet til indre Nørrebro og (in) HOMO – GEN er den første forestilling som de producerer i deres nye lokaler i Korsgade.

Teatrets kunstneriske leder, Eja Due, fortæller om projektet:

”Vi har mange projekter undervejs,­ men det var vigtigt for os at tage os tid til at producere denne lille forestilling. Det vi synes er rigtigt interessant ved denne forestilling er, at Kim og Christian sætter sig selv på spil ­ de spiller og er homoseksuelle ­ men udover “klassiske” scener får publikum, imellem scenerne, mulighed for at komme helt tæt på skuespillernes egne historier om selverkendelsen omkring deres seksualitet, frygten for sygdomme, om hvor svært det åbenbart er at få en kæreste ­ hvis man bare gerne vil være i et monogamt forhold, og endda faren ved at bruge sin seksualitet i selviscenesættelsens øjemed”.

Forestillingen ”(in) HOMO – GEN” spiller den 29. og 30. september samt den 1. oktober – alle dage kl. 20.00 – på Basement, Enghavevej 42, 1674 København V.

Billetter kan købes via Billetten.dk og hver forestilling følges op af en halv times debat.

Foto: Moments by Thagaard

Hop ned til bunden og smid en kommentar.

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.