Roskilde for første gang med i Copenhagen Pride Parade

Under navnet ”Viking Pride” deltager Roskilde for første gang nogensinde med egen lastbil og paradegruppe i Copenhagen Pride’s parade, som går gennem hovedstaden den 30. august 2014.

Roskilde for første gang med i Copenhagen Pride Parade

Viking Pride er et samarbejde mellem Roskildes Heimdal Café for LGBT’ere (Lesbian, Gay, Bisexual and Transgender), INSP! og Copenhagen Pride.

Initiativet skal brande Roskilde som en by, der hylder mangfoldighed, diversitet, tolerance og er et godt sted at bo – også for LGBT-personer. Roskilde Kommune støtter projektet økonomisk via Kulturpuljen.

Der arbejdes hårdt på paradebilen lige nu. En gruppe aktive unge mennesker fra Heimdal knokler for at udsmykke, designe og planlægge, så bilen kan stå klar til præsentation for Roskildes borgere den 29. august. Her arrangerer Copenhagen Pride en gratis Under the Rainbow-koncert fra kl. 19-21 i gården bag INSP! med taler og fed musik, og paradebilen bliver selvfølgelig også afsløret.

Lørdag den 30. august kører den udsmykkede paradevogn til København, fulgt af aktivisterne, for at deltage i den store Pride Parade i København.

Heimdalfolkene opfordrer alle idérige Roskilde-borgere, som har ideer til bilen eller som har lyst til at deltage på bilen eller i paraden, til at tage kontakt og bidrage i arbejdet.

Kontaktpersoner i Heimdal er:

Noah: 40458174 | Katrine: 41595937 | Emil: 21128718

Kontaktperson hos Copenhagen Pride er:

Formand Lars Henriksen:  lars.henriksen@copenhagenpride, mobil: 41109414

Arrangørerne håber, mange Roskildeborgere har lyst til at deltage i arrangementerne enten i Roskilde den 29. august eller i København den 30. august.

Hop ned til bunden og smid en kommentar.

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.