København får LGBT-plejehjem

Københavns Kommune planlægger etableringen af Danmarks første plejehjem for homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner fra 2015.

København får LGBT-plejehjem

Fra næste år planlægger Københavns Kommune etableringen af Danmarks første LGBT-plejehjem, og følger derved en række andre europæiske storbyers fodspor.

Amsterdam og Berlin har deres og fra 2015 kommer Madrid også på listen over europæiske storbyer med plejehjem for LGBT’er – og nu følger København trop.

Omsorgsborgmester Ninna Thomsen forklarer, at det nye LGBT-plejehjem skal være med til at gøre det nemmere at leve som seksuel minoritet i alderdommen, rapporterer Berlingske.

»Når ældre homoseksuelle flytter på plejehjem, så er der mange som oplever, at de faktisk bliver nødt til at hoppe ind i skabet igen. Det er vigtigt, at de ældre, som flytter på plejehjem, ikke skal være bange for at vise deres seksualitet,« fortæller Ninna Thomsen.

Planerne om det nye LGBT-plejehjem bifaldes af LGBT Danmark og LGBT-interessegruppen ‘Gay and Grey’, der den seneste årrække har arbejdet for at få etableret et plejehjem for LGBT’er.

»Det vil have stor betydning for mange ældre LGBT-personer at kunne møde ligesindede på plejehjemmet. Desuden vil et regnbueplejehjem forhåbentlig tiltrække personale, som har forståelse for LGBT-personers baggrund, og som har lyst til at arbejde på et regnbuehjem,« siger Peter Rolsdorf fra ‘Gay and Grey’.

Billede: Nicolas Alejandro Street Photography via Compfight cc

Hop ned til bunden og smid en kommentar.

5 Responses to “København får LGBT-plejehjem”

  1. Henrik says:

    så ved alle teenage bøsserne også hvor de skal gå hen når de mangler lommepenge, meget nemmere end boyfriend og superchat :p

  2. Förutom Amsterdam och Berlin så har även Stockholm ett boende för den äldre målgruppen LGBT. Vänligen se föreningens hemsida!

  3. Martin says:

    Hallo Henrik! Skulle du ikke lige klappe hesten?

  4. Mads says:

    Jeg vil sgu’ hellere blive blive gammel blandt alle andre, uanset køn osv.! Christer, Sverige er efterhånden at betragte som de hjernedøde PK’eres paradis!

  5. Mickey Christian says:

    Jeg vil som homoseksuel sygeplejerske, med glæde arbejde sådan et sted…!!!

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.