Colombias præsident støtter ægteskabsligestilling

Den colombianske præsident, Juan Manuel Santos, har meldt ud, at han nu bakker op om homoseksuelles ret til ægteskab.

Juan Manuel Santos

Colombias præsident, Juan Manuel Santos, har officielt givet opbakning til homoægteskaber i Colombia, og med denne klare melding bringer han samtidig emnet ind i slutfasen af landets valgkamp, rapporterer Gaystarnews.

Colombias borgere gik allerede til stemmeurnerne i den forgangne weekend, men man har valgt at afholde yderligere et valg, da blot 40 procent satte kryds på stemmesedlerne – og der var meget tæt løb mellem de to spidskandidater.

Ved præsidentvalget i 2010 var Juan Manuel Santos imod ægteskab mellem personer af samme køn – men i år bakker han op om ægteskabsligestilling og håber med sit udsagn at tiltrække nogle af de stemmer, som ellers ville have gået til hans modstandere Enrique Peñalosa og Clara López, som begge i forvejen bakker op om ægteskabsligestilling.

Billede: Organisation for Economic Co-operation and Develop via Compfight cc

Hop ned til bunden og smid en kommentar.

One Response to “Colombias præsident støtter ægteskabsligestilling”

  1. Jørgen Klemmensen says:

    En super dejlig nyhed fra Colombia, præsident Santos fortjener en stor opbakning ved den forstående 2. runde af præsidentvalget den 15. juni, ikke mindst på grund af hans indsats på to vigtige områder: 1) som bannerfører for de hidtil mest omfattende og seriøse fredsforhandlinger med FARC efter 50 års konflikt, med det mål at skabe fred til gavn for det colombianske folk og 2) nu også som fortaler for at give bøsser og lesbiske de samme ægteskabsrettigheder som den øvrige befolkning, en melding som burde give større genlyd også i vores del af verden

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.