Kendt skuespiller springer ud som lesbisk

Den canadiske skuespiller Ellen Page sprang ud i går aftes under sin tale ved Human Rights Campaigns konference ‘Time to Thrive’.

Kendt skuespiller springer ud som lesbisk

Den 26-årige skuespiller Ellen Page, som du bl.a. kender fra film som Juno, Hard Candy og Inception, sprang ud som lesbisk under sin tale ved konferencen ‘Time to Thrive’ i Las Vegas i den amerikanske stat Nevada i går.

Konferencen sætter fokus på sikkerhed og inklusion af unge LGBT-der og afholdes af Human Rights Campaign – en amerikansk organisation, der arbejder for ligestilling af homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede.

I talen fortæller hun om hvor svært det er at være en del af filmindustrien, der stiller krav til både udseende og hvem man skal være som person, hvorefter hun understreger, at hun ikke kan ligge under for det mere.

»Jeg er træt af at skjule hvem jeg er«, fortæller hun og fortsætter:

»Jeg er her i dag fordi jeg er lesbisk. Og fordi jeg måske kan gøre en forskel ved at hjælpe andre med at få et lettere og mere håbefuldt liv. Uanset hvad, så føler jeg en forpligtelse og en social ansvarlighed«.

I talen fremhæver hun Michael Sam, en amerikansk fodboldspiller, der sprang ud for nyligt og Laverne Cox, der spiller Sophia i Netflix-serien “Orange is the New Black” som to af de personer, der har inspireret hende til at komme ud.

Du kan se hele talen lige her:

Billede via Youtube

Hop ned til bunden og smid en kommentar.

One Response to “Kendt skuespiller springer ud som lesbisk”

  1. Martin says:

    Wow! Det er fandeme en flot tale.

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.