Tysk fodboldstjerne ud af skabet

Den tyske fodboldspiller Thomas Hitzlsperger, der har spillet mere end 50 landsholdskampe for Tyskland, er netop sprunget ud som homoseksuel i den tyske avis Die Zeit.

Hitzlsperger

Den tyske fodboldstjerne og tidligere landsholdsspiller Thomas Hitzlsperger, der også har spillet i klubberne Everton, Aston Villa og Stuttgart, er sprunget ud som homoseksuel i den tyske avis Die Zeit. En af årsagerne til hans valg om at stå frem er, at han ønsker at skabe synlighed omkring homoseksuelle i sporten.

»Kampvilje, lidenskab og vindermentalitet er egenskaber som uundgåeligt hænger sammen med topfodbold, og det passer desværre ikke godt sammen med de fordomme, som mange mennesker har om homoseksuelle: at bøsser er bløde«, siger Hitzlsperger og fortsætter:

»Jeg har aldrig skammet mig over den jeg er, men det har da ikke altid været let at sidde til bords med 20 unge mænd som har en ret hård humor. Man vælger at ignorere homovittighederne, så længe man kan slå dem hen som semi-uskyldige morsomheder og de ikke bliver alt for generende«.

Hitzlsperger stoppede i øvrigt sin fodboldkarriere i efteråret 2013.

Hele interviewet med Thomas Hitzlsperger er at finde på Die Zeit’s hjemmeside på tysk fra onsdag eftermiddag.

 

Hop ned til bunden og smid en kommentar.

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.