Professionelle boksere i dobbelt udspring

Professionel boksning har fået to nye åbent homoseksuelle boksere, og derved er Orlando Cruz ikke længere den eneste åbent homoseksuelle person indenfor professionel boksning.

Professionelle boksere i dobbelt udspring

Den argentinske bokser Ana Laura Esteche og Yohana Gimenez, der også bokser på et professionelt plan, har netop fortalt offentligheden at de er i forhold med hinanden. Deres udspring gør dem til henholdsvis den anden og tredje åbent homoseksuelle inden for professionel boksning efter at den puertoricanske Orlando Cruz sprang ud i 2012.

Ana valgte at springe ud som lesbisk og fortælle om sin kæreste imiddelbart efter at hun havde vundet WBA-titlen i klassen letweltervægt sidste uge.

Efter at have slået den den forsvarende mester Silvina Acosta i byen Sam Clemente del Tuyú i Argentina takkede Ana Esteche sin træner, sin svigermor og sin kvinde – og med de få ord fortalte hun, at hun er i et lesbisk forhold.

I et opfølgende interview gav hun sin kæreste et par rosende ord med på vejen:

»Hun er en helt fantastisk person – og hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg utrolig lykkelig over at være sammen med en kvinde som hende«, fortalte Ana til Blabbeando, der er en blog der behandler LGBT-relaterede emner i Latinamerika.

Billede: Martin Canevaro (til venstre er Ana Laura Esteche, til højre er Yohana Giménez)

Hop ned til bunden og smid en kommentar.

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.