Homopinion: En bøssekommentar til BøsseStudier

Vi har modtaget nedenstående debatindlæg fra Jannick Friis Christensen, som stiller et stort spørgsmålstegn ved hvorvidt DR-dokumentarserien ‘Bøssestudier’ rent faktisk gør nogen klogere på emnet.

bøssestudier

Af Jannick Friis Christensen

”Hvad er det der får os til at forelske os? Hvad er det der får nogle mænd til at forelske sig i en anden mand?” Således lyder de stort anlagte forskningsspørgsmål i åbningsintroduktionen til DR3s program om danske homoseksuelle mænd.

Programmet går under det mundrette navn ”BøsseStudier” og har været fast inventar på sendefladen siden november og helt frem til juledagene.

Indledningen fortsættes med en perspektivering til homoseksualitet i dyreriget, hvorefter ambitionsniveauet sænkes markant så undersøgelsens formål nu er reduceret til at grave lidt i overfladen for at se, hvad disse bøsser mon render rundt og laver, og ”om de egentlig er så meget anderledes end heteromænd”.

Velkommen til ”BøsseStudier”.

En programserie der i bedste fald kan ses som mere eller mindre retvisende anekdoter og i værste fald et lidet underholdende realityshow.

”BøsseStudier” lever ingenlunde op til den i øvrigt ekstremt misvisende titel på udsendelsen – af flere grunde.

For det første, hvis substantivet bøsse anvendes til at beskrive en mandspersons seksualitet må det være logik for burhøns, at det ikke samtidigt kan fungere som sammensat navneord i diverse fantasifulde, men intetsigende, konstellationer såsom ”bøssevielser”. Jeg vil derfor gerne på forhånd frabede mig, at fremtidige henvisninger til dette indlæg – titlen til trods – sker med udtrykket bøssekommentar.

Det kan virke som en bagatel, men den yderste konsekvens af DR og andre mediers små ordlege er dannelsen af yderligere negative konnotationer til ordet bøsse der i forvejen lider under også at blive taget i hævd som et skældsord.

Den tilsyneladende socialt acceptable sædvane, hvormed man lader ordet bøsse indgå i sammenhæng med ”studier”, ”vielser”, ja sågar ”propaganda” bidrager til en kassekategorisering i et allerede heteronormativt samfund som næppe behøver at blive underbygget yderligere – tværtimod.

Resultatet af DRs valg af titel til ”BøsseStudier” fjerner fokus fra ordets egentlige mening og altså dermed også emnet som ellers bør italesættes.

For at understrege alvoren i den populistiske (mis)brug af ordet bøsse, vil jeg vove den påstand, at det aldrig ville blive accepteret at et program, der ser nærmere på indvandrere, bliver døbt perkerstudier. Næppe heller vil DR kunne slippe godt fra at kalde et program om kvinder for kællingestudier.

Men i det mindste omhandler ”Bøssestudier” rent faktisk bøsser. Programmet er imidlertid efter min mening rippet for egentlige studier.

Det er derimod fyldt til bristepunktet med enkeltstående anekdoter med tilknyttede kommentarer fra et opsat ekspertpanel, hvis eneste tilsyneladende kvalifikation for at udtale sig er det faktum, at de selv er homoseksuelle. Dette sat op i bedste realitystil for at malke de underholdende bøssestereotyper.

På trods af tilbagevendende præsentation af stumper af informativ kvalitativ såvel som kvantitativ data, formår DR ikke, i programserien, at følge op på, om det rent faktisk er sværere at leve et liv som homoseksuel, som 62 procent af bøsser ifølge programmet giver udtryk for, at de tror, det er.

Dette er mit andet kritikpunkt. DR skøjter eksempelvis let og elegant hen over temaet diskrimination, der kun udgør en enkelt piruet af hele forestillingen. Hate crimes ville ellers være et oplagt og højaktuelt emne at tage fat på.

Ligeledes er ”BøsseStudier” blottet for den absolut nyeste forskning på området, der ellers tegner en lysere fremtid for homoseksuelle. Et nyligt etnografisk studium dokumenterer nemlig, at homofobi har en faldende betydning for unge i gymnasiet.

Indrømmet: programmet er i sin natur en medieret realitet, der naturligvis ikke kan rumme den reelle virkelighed i sin helhed.

Det burde dog ikke forhindre DR i at forsøge at kommunikere virkeligheden i al dens mangfoldighed, så man som seer ikke blot sidder tilbage med en oppositionel afkodning af, hvad der er blevet én serveret.

For er der tale om reelt indhold baseret på valid og pålidelig metode, eller har DR i højere grad været travlt optaget af at caste til en bøssehybrid af ”Gennemsnitlig sex” og ”Zulu zHit-paraden” for at ramme målgruppen af unge, der udgør DR3s seere?

Metoden virker til i overvejende grad at være observationsstudier, hvilket er en undersøgelsesmetode, der udspringer af etnografisk feltarbejde. Der er tale om et heuristisk redskab til at forstå den undersøgte gruppe – i dette tilfælde danske bøsser – i egen kontekst samt ud fra eget perspektiv.

Dette besværliggøres naturligvis af det faktum, at et tv-hold aldrig nogensinde kan agere en flue på væggen. De såkaldte observationsstudier må derfor nødvendigvis være et produkt af kontinuerlig indvending fra produktionsholdets side med henblik på at konstruere og klippe sig frem til en datapræsentation, der er mindst lige så underholdende, som den er oplysende.

Så meget for public service.

Som mit tredje punkt bliver jeg derfor nødt til at påpege, at formålet med udsendelsen nødvendigvis må være at opnå en forhandlet fællesforståelse af, hvad der er et mere retmæssigt billede af homoseksuelle mænd, herunder de dilemmaer der følger med dét at være bøsse i et samfund drevet af heteromaskulinitet.

Her kommer man altså ikke uden om kritisk sociologisk tækning om kønsroller og samfundets samt diverse institutioners socialisering af disse. Omverdenens præskriptive forventninger til, hvordan man bør opføre sig som henholdsvis mand og kvinde har en signifikant indvirkning på mange danske bøssers liv.

Man kan selvfølgelig kun fordybe sig, hvis man har et klart udgangspunkt at arbejde ud fra. Desværre har DR haft en kedelig tendens til det seneste halvår at kløjes i de definitioner, der udgør selve præmissen for udsendelserne, hvilket mit fjerde og sidste kritikpunkt omhandler.

I anden episode af programmet ”Gift ved første blik” defineres ægteskabet eksempelvis fejlagtigt som ”en juridisk samfundsmæssig institution, hvor en mand og en kvinde binder sig til hinanden”. Nuvel, ved premieren af episoden havde det kønsneutrale ægteskab også kun været vedtaget ved lov i lidt over et år.

I ”BøsseStudier” dummer DR sig dog i mere end en forstand. I introduktionen til programmet informeres det, at ”hos mennesket er det omkring én ud af ti mænd der foretrækker at have forhold til mænd frem for til kvinder”.

DR har, trods statistisk usikkerhed (folk kan ofte aktivt vælge, om de vil være åbne om deres seksualitet eller ej), sandsynligvis ret i antallet af mænd der er homoseksuelle.

Her skal det nævnes, at det anslået antal på ti procent af en befolkning oprindeligt stammer fra et amerikansk studium fra 1948, hvor 25 procent af deltagerne var fanger, mens kun en procent af den samlede befolkning på daværende tidspunkt var fængslet.

At hver tiende mand ”foretrækker at have forhold til mænd frem for til kvinder” er som oplysning imidlertid komplet utilstrækkelig til at definere, hvad det vil sige at være homoseksuel for ikke at tale om det aber dabei, at formuleringen antyder, at ens seksualitet er et spørgsmål om præferencer.

Selvom der endnu ikke eksisterer et videnskabeligt konsensus om de eksakte årsager til udviklingen af en bestemt seksualitet, oplever langt de fleste mennesker ikke at have nogen valgmulighed, når det kommer til deres seksuelle orientering.

Overvej for en kort stund, hvordan du selv har udviklet din egen seksualitet – næppe ved at have taget en aktiv beslutning derom.

Dette anerkendes af det amerikanske forbund for psykologer, der definerer seksuel orientering, som en del af ens seksualitet, som ”er præget af en varig følelsesmæssig, romantisk, seksuel og/eller affektionsmæssig tiltrækning til individer af et bestemt køn”.

Der er altså tale om en fejlslutning, når DR beskriver bøsser som værende ”mænd som foretrækker at have et forhold til andre mænd frem for til kvinder”.

Selvsamme beskrivelse røber ydermere en malplaceret forudantagelse i form af den indirekte opstillede hypotese om, at homoseksuelle mænd er anderledes fra heteroseksuelle mænd (ud over den seksuelle orientering).

DR lufter her en implicit antagelse, der går på, at den heteroseksuelle mand er én homogen størrelse alt i mens samtlige otte programmer i serien systematisk burer de i programmet medvirkende bøsser inde i fastlåste kasser for at kunne præsentere en oversimplificering af noget så nuanceret og komplekst som folks seksuelle orientering.

Selv hvis der ses bort fra public service forpligtelser, vil jeg stadig mene, at DR har et ansvar for at portrætteringen af en minoritet og ikke-dominant gruppe i samfundet ikke bare er retvisende men også politisk korrekt. Ene og alene af den årsag at DR når ud til adskillige tusinder af seere hvis syn på bøsser præges, hvis ikke ligefrem dikteres af, hvad de ser i fjernsynet.

Mange mennesker er tilbøjelige til at tro på det, de ser i tv, og hvis selvsamme mennesker ikke personligt har kendskab til bøsser, kan de af gode grunde ikke be- eller afkræfte portrætteringen.

Jeg efterlyser derfor med denne bøssekronik en opfølgning til ”BøsseStudier”, hvor man som seer rent faktisk bliver klogere på emnet i stedet for blot at blive pacificeret frem til næste sæson af Paradise Hotel.

Jannick Friis Christensen læser Asian Studies Programme på CBS og specialiserer sig i business og kinesisk sprog og kultur. Derudover har han læst et års journalistik i London, og ved siden af studierne arbejder han som journalist på den redaktionelt uafhængige universitetsavis CBS Observer. Dette indlæg er også bragt på politiken.dk.

Homotropolis vælger med jævne mellemrum at give plads til helt ufiltrerede meninger og holdninger fra eksterne skribenter. Ordet er langt hen ad vejen frit i disse indlæg, og for god ordens skyld vil vi gerne understrege, at Homotropolis selvfølgelig ikke nødvendigvis deler de synspunkter og holdninger som vore gæsteskribenter vælger at dele.

Hop ned til bunden og smid en kommentar.

15 Responses to “Homopinion: En bøssekommentar til BøsseStudier”

  1. Jesper says:

    En ting er at man med en vis ret argumentere for at DR i almindelighed og Bøssestudier i særdeleshed virker normcementerende. Men derfra til at kræve politisk korrekthed fordi DR angiveligt skulle have en normativ magt over Maren i kæret og derved indirekte kræve at DR som Den Store Opdrager skal være leveringsdygtig i at italesætte homoseksualitet overfor hoben passer mere til Nordkoreas stats-tv end til medievante danskere. Jannick, 1970’erne vil gerne have deres holdninger tilbage.

    Det siger sig selv at DR3 som er et misk-mask af programmer, der skal tage konkurrencen op fra netop hvad de unge ellers ser på tilsvarende kommercielle kanaler ikke henvender sig (eller bliver set af) til Maren i kæret eller til de forsvindende få, der aldrig (officielt) har stiftet bekendtskab med homoseksuelle.

    Det er beskæmmende hvad en kombination af frygt og offerrolle, kan få folk til at kræve af programplanlægning. Det er ikke noget der vinder genklang bland de homoseksuelle mellem 25 og 35 år, jeg omgås i København.

  2. Henrik says:

    Det ville måske være på sin plads at udnytte januar udsalget til at få købt sig et par sko der var et par numre større, vi taler om et underholdningsprogram på DR3,DR’s version af kanal 4, og ikke en videnskabelig dokumenter, men det er jo bare min bøssemening

  3. Morten Bak Kristoffersen says:

    Jeg er overordnet set meget enig i indlægget og får i næste uge udgivet en kronik, der netop tager fat i Bøssestudier og stereotyper.

    Jeg forstår ikke hvordan i andre synes at Jannick går i små sko. Synes i at det er helt ok at vores situation reduceres til et underholdningsprogram? Synes i det er ok at de stereotyper, som udgør en minoritet, får mest medietid, så vi kan cementerer den noget mere? Det er ikke Maren i Kæret der er målgruppen, men i stedet unge teenagere, der er lettere at præge.

    Der er mange problemer med det program og jeg går igennem en håndfuld af dem i min kronik. I kan jo passende holde øje med Informations hjemmeside her i næste uge..

  4. Martin Venir Nielsen says:

    Jeg tror problemet for dig Morten og for Jannik er, at I opfatter det at være homoseksuel som “vores situation”. For mig er det at være homoseksuel hverken en “situation” eller et “problem”.

    Behovet for at kræve positive ikke-stereotype rollemodeller eller at skulle marchere i Gay Pride, minder på mange måder om de sortes situation i USA i 70’erne, hvor der på daværende tidspunkt var undertrykkelse og derfor et behov for at holde fanen højt.

    Det berører mig lige så lidt at se DR3s fremstillinger af bøsser på en karikeret måde, som det berører en gennemsnitlig heteromand eller kvinde at se Paradise Hotel eller De unge Mødre.

    Kritikken kunne måske have sin berettigelse for 20-30 år siden, da synet på homoseksuelle var anderledes og der kun var en eller 2 tv-kanaler.

    Antagelsen om at de unge teenagere, der angiveligt skulle være så lette at præge er ligeledes fra en svunden tid. De nuværende teenagere er sofistikerede mediebrugere. De kan nemmere gennemskue de mekanismer, der benyttes i forskellige formater og tager ikke udsendelserne fra DR3 som mere end hvad det er: Underholdning med et flig af public service. At udsendelserne ikke var særligt underholdende og at der var lige så meget public service i Bøssestudier som der er vermuth i en Dry Martini er så en anden sag.

    Man kan jamre, klynke og klage og mene at man skal kræve specialbehandling af sine omgivelser. Man kan sige til sin omverden: Jeg er bøsse, derfor må i ikke gøre grin med mig eller være politiske ukorrekte, for det at være bøsse er en – alvorlig – “situation”, som medfører at vi er skrøbelige væsner, der ikke tåler at vi behandles på lige fod med alle andre.

    Eller man kan komme over bøssers forhistorie eller – hvis man har alderen til det – sin egen historie og sige: Det at være bøsse i 2013 i Danmark er ikke specielt eller ekstraordinært. Vi lever i et af de lande i verden hvor det er mest accepteret og bøsser har det nemmest. Ja, der er lande, f.eks. Rusland eller Uganda og måske 50 andre lande, hvor det er med livet som indsats at være bøsse.

    At brokke sig over Bøssestudier fordi man ikke er tilfredse med at de caster the usual suspects for at få seere, det er altså lidt svagt.

  5. Kasper Hjort says:

    Ej nu må du sku holde op Jannick ..

    Det er en af de få programmer der viser et bredt billede af homoseksuel og så brokker du dig!

    Ked af jeg spildte tiden på at læse på kloge Åge’s indlæg ( som skrives som Varde et en forlæsning) Du kan da aldrig afgør hvor meget eller lidt folk lære og om det er underholdning eller undervisning – det er jo op til den enkel. Self vil du aldrig lære noget af det program fordi du nok kender miljøet godt .. Men det gør hr. Og fru dk måske ikke
    .. Jeg blev ( selv om jeg har været sprunget ud i 5 år ) kloger ved at se det, så spild ikke vores tid med ligegyldig brork!

  6. Lars says:

    Jeg er fra en tid hvor man forfulgte og fængslede homoseksuelle som afvigere. De enste muligheder vi havde for at kommunikere, var gennem fysiske møder og på specielle barere i det indre af København. Mange af mine venner gjore brug af trækkerdrenge og blev dermed dobbelt stigmatiseret (trækkerdrengene var naturligvis også stigmatiseret, men mange var heterodrenge, med en pige derhjemme) og dermed dobbelt kriminaliseret. Angsten for at blive opdaget var stor, så stor at mange valgte at isolere sig eller måske værst af alt, gemte sig i et heteroseksuelt parforhold. Der er vist mange film om den “romantiske” fortid for bøsser, men sandheden var at den var hæslig, så hæslig at flere valgte at tage sit eget liv inde det nåede at komme rigtig igang. Så kom AIDS, mange af os døde, rigtig mange. Mine venner, kærester og gode bekendte forsvandt, uden man i de første år vidste hvorfor. Det var bøssepesten og var der begyndt et spirende frisind blev det slået voldsomt ned. Bøsser blev set som smittespredere og ingen i sundhedsvæsnet, turde rører os uden handsker og anden værn. Almindelige mennesker ville slet ikke rører os og var bange for at det var luftbårn.
    Det vil nok være unødvendigt, at pege på, at vi sammen, er kommet endog meget langt her i 2014. Det jeg personlig mener der mangler, er den forståelse for hinanden og omsorg, for de af os, som af den ene eller anden grund har det svært og som jeg oplever det, er denne samhørighed er væk.
    I dag er jeg omgivet af vidunderlige mænd, som lever deres homofili fuldt ud og jeg kan lovformelt kalde min kære for min mand. DET er da fremskridt.

    DR. er tjener af seertal og er dermed en populistisk TV/radio station, kan man forvente mere fra den kant? Drejer vindene igen så vil DR. også dreje. Sådan er det og det vil det vedblive at være.

    PRIDE.

  7. Morten Bak Kristoffersen says:

    #Martin; indrømmet! At bruge ordet situation var måske ikke det bedste valg jeg har gjort mig. Lad os kalde det en delt præference i stedet.

    Jeg er faktisk enig med det meste du skriver. Jeg er enig i at vi som homoseksuelle ikke skal have særbehandling. Dog ser jeg det som særbehandling, når DR3 spytter sådan en “dokumentar” ud.

    Sagen er nemlig den at vi er en minoritet, om vi kan lide det eller ej. Dette minoritetsstempel kæmper jeg for at fjerne. Det burde være ligeså specielt at være homoseksuel, som det er at være sort, eller 2 meter høj. Dette synes jeg dog er svært at opnå, når vi har et statsligt apparat der spytter stereotypsforstærkende propaganda ud. Vi er selvfølgelig selv til dels skyld i det, for eks. med Priden, men en ting er at skeje sig ud og blive ofre for fotograferne, der publicerer billeder af de mest flamboyante ud til alle hjørner af kongeriget. En anden ting er at designe en dokumentar, hvor man typecaster sit repræsentative udsnit og ikke har gjort megen kildekritik.

    Kan ungdommen godt gennemskue at det hele bare er gas? Forhåbentligt, men i så fald, hvorfor skal der så produceres sådan noget affald for vores licenskroner?
    Nej, jeg er mere negativ. Med den seneste tids fokus på danske skoleelevers manglende kundskaber, så tror jeg faktisk at der er mange der æder det råt – især dem der måtte bo ude i provinsen.

    SÅ igen, nej, vi er ikke skrøbelige og skal da bestemt have samme behandling som alle andre. Det vil sige; at hvis en homoseksuel deltager i Paradise Hotel, så skal vedkommende latterliggøres på lige fod med de heteroseksuelle. Hverken mere eller mindre.

    • Jeppe says:

      Det er meget nemt at kritisere, men sværere at komme med løsninger, og den kritik der kommer fra Jannick og dig bekræfter mig i, at det er en sand hvepserede man stikker hånden i, når man vil prøve at belyse teamet ”bøsser” som sådan. Det skal man holde sig langt væk fra.

      Paradoksalt nok, så fastholder denne ekstremt kritiske tilgang emnet netop en form for minoritetsbevidsthed, som du selv hævder at kæmpe for at fjerne.

      Den første fejl mange kritikere begår er at man ikke går med på formatets betingelser i sin kritik. Der er tale om et 25-minutters program med nyt tema i hvert afsnit. Det siger sig selv at det er svært at gå enormt meget i dybden med emnerne på denne tid. Det er også begrænset hvor mange forskellige personer man kan portrættere. Dette er ikke det samme som at sætte folk i kasser, men er et problem der i høj grad et vilkår på TV-mediet, som ikke kun gælder udsendelser om homoseksuelle, men også gælder dækningen af politik mm.

      For det andet er det ikke en repræsentativ gruppe af bøsser der vil være interesseret i at medvirke i et TV-program. Tilrettelæggerne har, synes jeg, fundet en fin kombination af forskellige personligheder hvad angår både alder, demografi, livssituation mm., men der er af åbenlyse grunde personer, hvis vinkel på emnet kunne være interessant, der ikke vil deltage i dette program.

      Faktisk er der ret mange forskellige holdninger repræsenteret i programmet, og man kan altså ikke anklage DR for at udstille homoseksuelle som en homogen masse. Den kritik Jannick rejser, synes jeg er meget rigid, og tyder på at han i høj grad har siddet med ”nej-hatten” på under programmerne.

      Vi må anderkende vi er anderledes som bøsser. Men vi er anderledes på en måde, der ikke bør give anledning til problemer.

      • Morten Bak Kristoffersen says:

        Hvis alle holdte sig fra at snakke om det, så ville det faktisk være en løsning, men den bliver noget svær at gennemfører 😉

        Der er forskel på bevidstheden og stereotypiseringen; det første vil altid være der, ligesom at en neger ved at han er en neger. Forskellen er, at negere ikke stereotypiseres nær så meget, som for 50 år siden.

        Jeg vil vende den om og sige at producenterne ikke har kunnet begrænse sig til formatets begrænsninger. Måske de skulle have nøjes med at dække lidt færre emner? Under alle omstændigheder, så kunne de have fundet bedre eksempler. For eks. slog det mig at der under diskriminations afsnittet ikke var fundet et voldsoffer frem.

        Du har en pointe. Jeg ved ikke hvordan rekruteringsprocessen har fungeret. Jeg vil dog med glæde have deltaget, men så aldrig annoncer hvor de søgte folk. Det ændre dog ikke ved det faktum, at de outrerede typer får flere minutter end de mindre outrerede.

        Jeg siger heller ikke at det hele er skidt! Men derfor kan man godt gøre det bedre. Faktisk synes jeg det sidste afsnit vedrørende reproduktion var glimrende. Hvis de resterende 7 afsnit havde været som det, så havde vi ikke haft den her debat.

        Det er vi givetvis, men hvis vi skal nå det sidste stykke, for at opnå fuldstændig ligestilling med resten af samfundet, så kan vi ikke have denne homostereotyp hængende over hovedet, som stadig er medvirkende til at vi bliver antastet.

        • Jeppe says:

          Det er selvfølgelig helt i orden at diskutere! Og jeg synes det er en vigtig diskussion, min kommentar var ment lidt spydig, fordi den samme utilfredshed altid opstår når nogle godmodigt prøver at stille skarpt på bøsser.

          Modsat dig kan jeg ikke se hvor programmet bekræfter stereotyper. Hvor er det konkret du mener de gør det? Ligesom ”negere” er der en langt mindre undertrykkelse af bøsser og homoseksuelle nu end for 50 år siden. Og modsat for 50 år siden er der nu juridisk ligestilling mellem homo- og heteroseksuelle. Selv det ældgamle ægteskab er blevet redefineret for vores skyld.

          Min pointe er også lidt, at man aldrig vil kunne stille alle tilfredse. Lige så mange homoseksuelle der er, lige så mange forskellige holdninger vil der være til hvad det vil sige at være homoseksuel. Jannick og dig vurderer programmet efter nogle ultimative kriterier, der er umulige at nå.

          Programmet skal ses som et indblik, ikke som en udtømmende kilde til viden om bøsser. Og det er først og fremmest underholdning.

          Min egen største anke til programmerne handler om den statistik der optræder igennem programserien. Såsom ”Vidste du, at 57% af homoseksuelle mænd er blevet kaldt bøsse som skældsord?” og ”Vidste du at 48% er blevet overfaldet fysisk eller verbalt pga. deres seksualitet?” – disse og flere andre statistiske påstande er efter min mening problematiske, fordi de i sin natur er ekstremt svære at kvantificere og beror på subjektive opfattelser. Og til forskel fra de indslag der er i serien, så er statistik i sin natur altid generaliserende.

          • Morten Bak Kristoffersen says:

            Lidt spydighed skader aldrig 😉

            Det er mere i deres portrættering af folk generelt. For eksempel i afsnittet om stereotyper, så følger man i det meste af programmet det her meget succesrige bøssede cremesælger par. Som modvægt, får man en kejtet, ensom mand, der melder sig ind i PAN idræt for at møde folk. Jeg synes det stiller det op som, at hvis man vil have succes, skal man følge stereotypen, ellers så ender man som ham. Ikke at man ikke må vise at ikke alle bøsser er de her glamourøse typer, men kontrasten var for stor og man savnede en mellemting.
            Ellers så gør programmet det også i sine valg af “cases”. “Manden i dametøj”, “En af pigerne” (ham der Bieber fanen i pink outfit), det en-æggede tvillingepar (hvis man skal nævne tvillinger i sådan et program, så burde man nævne den hjerneforskning der har taget udgangspunkt i dem) og alle hedonisterne (nudisten, sextræfferen).
            Sidst og ikke mindst er det de mest flamboyante der får mest medietid og de knap så flamboyante der får mindst. Der var jo mange gode eksempler på hverdagsbøsser, men de fik så kort sendetid, at man dårligt husker dem.

            Jeg tror heller ikke mig og Janick forvente at nå vores mål. Jeg tror bare ingen af os kan holde kæft, når vi ser noget i tv der burde repræsenterer os, også føler vi ikke at det gør det. Personligt har jeg samme problem med miljøet generelt – jeg kan ikke finde mig selv i det. Hver gang jeg tager på bøssebar, så spørger folk om jeg er homo. Det synes jeg er spøjst!

            Jeg er enig i dit syn på statistikken. Dog er mit største ankepunkt introen. Argumentet om at homoseksualitet er godt, fordi dyr også gør det, er noget af det dummeste jeg har hørt. For skal det så forstås som at alt det dyr ikke gør, er unaturligt? Jeg har ikke set dyr fiste hinanden, er fisting så unaturligt? På den anden hånd, der er dyr der spiser hinanden efter sex, eller dyrker pædofili – hvis man bruger samme argumentation, så er disse ting pludselig ok.

            Hvis jeg må komme med et eksempel på en god LGBT dokumentar fra DR, så er “Det jeg ikke fik sagt: Dias historie” et glimrende bud. 30 minutter, ét case og ganske mange indtryk af, hvad man går igennem som transseksuel. En skam samme hold ikke stod bag Bøssestudier.

  8. Jan says:

    Nu er ordene “perker” og “kælling” jo nedsættende udtryk, hvor “bøsse” ikke er det, så de eksempler er meget dårlige.
    Noget tilsvarende ville være “kvindestudier” eller “indvandrerstudier” og det er der vel ikke mange der ville løfte et øjenbryn over?

  9. Jeppe says:

    (Svar til Morten Bak Kristoffersen 22/01/2014 kl. 00:27)

    Helt konkret i udsendelsen om stereotyper – har lige tjekket udsendelsen – så har vi to ”modsætninger” i programmet; henholdsvis de to cremekonger og så ex-militærfyren, der primært har en heteroseksuel omgangskreds og i mine øjne i hvert fald ikke lever op til stereotypen. På papiret i hvert fald ret balanceret, ikke? Og i hvert fald helt sikkert med en modvægt til stereotypen.

    Jeg synes ikke det nytter at fornægte at der også findes personer der mere eller mindre lever op til, måske endda dyrker, forestillingen om den stereotype bøsse. Selvfølgelig skal den flamboyante fyr også have en plads i en program som dette, ikke mindst fordi han kunne have nogle interessante inputs i forhold til omverdenens syn på ham; da netop han er udsat for intolerance, hvor vi andre, mere ”almindelige” (rædselsfuldt ord), ikke vækker opsigt eller tanker om homoseksualitet umiddelbart. ”Bieberfyren” kunne være et eksempel på en fyr der er nemmere at spotte som bøsse.

    Og hvad fanden er hverdagsbøsser? Jeg håber bestemt ikke jeg er én af dem! Vi ser rigtig mange forskellige personer med forskellige liv. Vi ser singlefaren, vi ser den lidt ensomme provinsdreng, vi ser det højtuddannede maskuline tvillingepar, vi ser sportsnørden, vi ser to yngre mænd i et åbent forhold, vi ser singler, vi ser unge, vi ser gamle… Og nogle ligger til den maskuline side, nogle til den feminine. Du kan selv tjekke, udsendelserne ligger stadig på dr.dk.

    Netop din forventning om at programmet skal repræsentere dig, er udtryk for kernen i det problem, jeg mener der er i dit syn på serien. Der er hverken et Tv-program eller et miljø der skal repræsentere dig. Det skal du selv; du har dine egne værdier og holdninger, og vi er som homoseksuelle lige så forskellige som andre hvad det angår, heldigvis. Det ligger dig i øvrigt frit for at skabe et netværk med homoseksuelle fyre du føler en større samhørighed med, hvis ”miljøet” ikke tiltaler dig.

    Hvis din mission er at mindske fordomme om homoseksuelle, og øge andre menneskers forståelse af diversiteten af ”vores slags”, så er min erfaring at det der har allerstørst effekt er at man selv er afklaret og åben, for på den måde at afmystificere og eksemplificere. Det kan et Tv-program uanset ambitionsniveau aldrig hamle op med.

    Selve kernen i tolerancespørgsmålet handler for mig om, at udbrede idéen om at folk skal accepteres som de er. Den flamboyante, feminine bøsse har lige så stor berettigelse som den maskuline, sportstræde gut der kun render med heteroseksuelle. Jeg synes der er alt for meget afstandtagen fra den feminine stereotyp, på en måde der øger marginaliseringen af disse personer, selv indenfor de homoseksuelles rækker. Det er ikke kønt. (lidt et sidespor)

  10. Morten Bak Kristoffersen says:

    Nej, for cremekongerne får lang størstedelen af sendetiden, på trods af at ham ex-militærfyren er noget nærmere normen, end cremekongerne er. Det er det som er hele humlen i min kritik – at det er de flamboyante der får mest skærmtid.

    Det gør jeg skam heller ikke. Stereotyper opstår ikke ud af den blå luft. Du må endelig ikke misforstå mig, jeg har ikke noget problem med feminine fyrer, men jeg synes bare det er en skam at de er så stærkt associeret med det at være bøsse. Både fordi jeg tror at det holder nogle heteroer tilbage, men også fordi dem der ikke bryder sig om det, de skaber et had, der rammer alle homoseksuelle. Bieberfyren kunne principielt ligeså godt være hetero, at man er bøsse fordi man går i pink tøj og lytter til Bieber, synes jeg er en fejlslutning.

    Undskyld at jeg gik væk fra mere direkte termer. Hverdagsbøsse definerer jeg som dem der ligger under 2 standardafvigelser fra normen. Dvs. 95% af alle homoseksuelle, ud fra den antagelse at de fleste livsdefinererende karakteristikker er normalfordelte. Kort sagt: Almindelig, selvom det er et træls ord at få smidt på sig, da vi jo alle gerne vil føle os specielle.
    Igen, det er sendetiden de forskellige grupper får, der er min anke.

    Jeg tror du misforstår ordet “repræsenterer”. Man bliver jo netop repræsenteret af de grupperinger man falder under, der i blandt, homoseksuel. Når jeg siger jeg ikke føler mig repræsenteret, er det selvfølgelig ikke i at jeg slet ikke genkender noget. Jeg kan spejle mig selv i førnævnte ex-militær fyr også Niels-Ove der skulle hjem til sine forældre ved Brovst. Jeg tror samlet de 2 eksempler fik mindre sendetid, end cremebøsserne alene – på trods af at de er i hver deres afsnit.
    Der er vi enige, vi er nemlig lige så forskellige som alle andre, udover at vi har en hadsfrembringende og ensrettende stereotyp hængende over hovedet. At skabe mit eget netværk har jeg tænkt på, og er muligvis noget jeg gør, når jeg flytter tilbage til Danmark. Ikke af at jeg føler mig mere velkommen, når dit bedste bud er at jeg bare kan finde sammen med ligesindede og lave min egen klub. Hvad blev der af inklusionen?

    Det er jeg skam også, men det er ved massemedier at man kan udbrede det mere. Så hvorfor nøjes?

    Synes du? Jeg synes da de virker ret eftertragtede i miljøet, med undtagelse af alle SLM folkene, der gemmer sig væk i dresscode-adgangspåkrævende klubber, hvor de kan hylde det stik modsatte. Jeg har været begge steder, og har aldrig forstået den her skarpe opdeling.

    Igen, bare for at understrege det, efter som at jeg konstant får det lagt i munden: Nej, jeg har ikke det mindste imod feminine bøsser. Jeg har ikke noget imod maskuline bøsser. Jeg vurderer folk individuelt. Jeg kæmper lidt den samme kamp som Harvey Milk, han ville have bøsser fra alle samfundslag til at vise sig frem, så den daværende homostereotyp kunne manes i jorden, hvilket den blev. I dag er stereotypen en anden og kampen ikke nær så vigtig – men derfor vil jeg nu godt kæmpe den.

  11. Morten Bak Kristoffersen says:

    Førnævnte kronik er kommet online: http://www.information.dk/485425

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.