Legetøjsfirma gør op med kønsstereotyperne i nyt katalog

I julekataloget fra legetøjskæden Toys”R”Us, har man i år valgt at få i svenske fodspor og lade nogle drenge lege med dukker og nogle piger med biler. Dansk Folkepartis ligestillingsordfører kalder det en “smule perverst”.

toysrus

I det nye legetøjskatalog fra Toys”R”Us er det ikke kun piger der leger med dukker, og ikke kun drenge der synes, at racerbaner er sjove. Og det er en helt bevidst handling fra legetøjsgiganten, der ønsker at gøre op med kønsstereotyperne fordi de ofte ikke afspejler virkeligheden.

»Børn er ikke kodet til, at lyseblåt er for drenge og lyserødt for piger. Og vi ønsker ikke at kode dem i nogle retninger. De skal selv kunne vælge«, udtaler Thomas Meng, marketingdirektør for BR og Toys”R”Us til MetroXpress, og fortsætter:

»Nogle drenge leger kun med drengelegetøj, andre kun med pigelegetøj. Nogle med begge dele. I børnehaver i dag går nogen drenge i prinsesse-kjoler. På samme måder er piger forskellige«, siger Thomas Meng.

Hos Dansk Folkeparti mener man slet ikke, at legetøjskataloger skal blande sig i kønsstereotyperne, og ligestillingsordfører Pia Adelsteen kalder det “en smule perverst”:

»Det virker en smule underligt, at det ligesom er en minoritet, der bliver repræsenteret i et legetøjskatalog. Og jeg synes faktisk det er vildt mærkeligt, at man gør det. I mine øjne har børn hver deres køn, når de bliver født«, siger Pia Adelsteen til tv2.dk, og peger på at man forsøger at efterligne svenskerne.

»Jeg synes det er underligt, at det virker som om man skal fremhæve hvad nogle få gør, fremfor hvad der er det gængse. Og det er derfor jeg synes det er en lille smule perverst, at man gør det. Fordi man kan se, hvad de har gjort i Sverige, hvor de har kønsløse børnehaver – for det er derover man har kigget, og det er derfor man gør det. Det er underligt«, siger DF’s Pia Adelsteen.

Du kan danne din egen mening om det nye katalog fra Toys”R”Us lige her.

 

Hop ned til bunden og smid en kommentar.

One Response to “Legetøjsfirma gør op med kønsstereotyperne i nyt katalog”

  1. Terje Gomsrud says:

    Queer teori trukket til den yderste grænse – og over. Lad drenge være drenge og piger piger!!!!!. Dette vil blot øge folks homofobi. Der er kun tabere i dette spil:

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.