Homoseksuelle skjuler sig stadig på jobbet

En ny EU-undersøgelse viser, at omkring halvdelen af de erhvervsaktive LGBT’er i Danmark ikke er åbne om deres seksuelle orientering på jobbet. Samtidig viser dansk forskning, at det kan indvirke negativt på karrieren at være ikke-heteroseksuel.

Homohemmeligheder på jobbet

En nyligt offentliggjort undersøgelse fra EU’s agentur for Grundlæggende Rettigheder viser, at 7 ud af 10 europæiske homoseksuelle skjuler deres seksuelle orientering for arbejdsgiveren. I Danmark er det cirka halvdelen af de homoseksuelle på arbejdsmarkedet der vælger at blive i skabet på jobbet. Det skriver mx.dk.

Samtidig peger dansk forskning i retning af, at det stadig kan influere negativt på karrieren, hvis man som LGBT-person er helt åben om sin seksualitet. Det fortæller Rikke Voergård-Olesen, projektleder på Syddansk Universitet, der har forsket i LGBTQ’ernes situation på arbejdsmarkedet.

»Vi kan i hvert fald konkludere, at ikke alle medarbejdere har lige adgang til arbejdsmarkedet«, siger Rikke Voergård-Olesen til mx.dk og fortsætter:

»Det er vanetænkning. Vi går automatisk ud fra, at alle er heteroseksuelle, og derfor bliver det ofte akavet, når ikke-heteroseksuelle skal rette folks antagelse. Hvis de er åbne omkring deres seksualitet for tidligt – som i en jobsamtale – bliver det opfattet som demonstrativt. Venter de for længe risikerer de at blive anset for løgnere«, udtaler Rikke Voergård-Olesen.

Hop ned til bunden og smid en kommentar.

2 Responses to “Homoseksuelle skjuler sig stadig på jobbet”

  1. Dennis says:

    “Venter de for længe risikerer de at blive anset for løgnere”
    Og det er ganske irriterende……. Det der skal ændres er antagelsen “at alle er heteroseksuelle indtil andet er ‘bevist'” – men at man på forhånd ikke ved dette om en person, ligesom dets alder, religiøse overbevisning osv. Man kan gætte, men aldrig vide før det bliver be-/afkræftet af vedkommende.

  2. Lars says:

    Den anden halvdel

    Jeg må være heldig. Jeg er Akademiker, har et lederjob og er helt og fuldstændig åben bøsse, privat som på arbejde og det har tilsyneladende ingen indflydelse på mit job (eller privatliv). Det er yderst sjældent det bringes op, at jeg er homo og når det gør det, er det i en venlig tone ala “hvordan har din mand det Lars”. Måske det er fordi jeg er fuldstændig afklaret og altid har været det, også da jeg var professionel soldat. Måske er det fordi jeg ikke er ung længere, men 50. Måske har jeg bare lært, ikke at være en øjn tjener.

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.