USA: Demonstration mod Vinter OL sponsor, Coca-Cola

Amerikanske LGBT-grupper udtrykte sin utilfredshed med Coca-Colas støtte til Vinter OL i Rusland under en demonstration på Times Square, New York.

USA: Demonstration mod Vinter OL sponsor, Coca-Cola

I går, d. 28 august 2013, samledes LGBT-grupper på Times Square i New York for at give sin mening til kende om Coca-Colas sponsering af de olympiske vinterlege, der løber af stablen i den russiske by Sochi i 2014.

LGBT-grupperne, der deltog ved protesterne, mener at Coca-Cola støtter og promoverer had gennem sponseringen af Vinter OL pga. Ruslands kontroversielle anti-homolov, der forbyder enhver form for homopropaganda.

»Ved at sponsere Vinter OL 2014 i Sochi associerer Coca-Cola sit brand med statsorganiserede hadforbrydelser mod homoseksuelle«, fortæller Alan Klein, som er medstifter af den amerikanske LGBT-forening, Queer Nation.

Alan Klein understreger at Coca-Cola legitimiserer værtsnationens handlinger ved at være sponsor ved Vinter OL og nævner at sodavandsgiganten gjorde det samme, da de valgte at være sponsor ved OL i Nazi Tyskland i 1936.

»Vi håber at Coca-Cola ikke glemmer fortiden og tager det rette valg ved at nægte at støtte endnu et regime, der målretter had mod bestemte befolkningsgrupper«, afslutter Alan Klein.

Billede via Facebook

Hop ned til bunden og smid en kommentar.

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.