Stor LGBT-sejr i Kroatien

Kroatiens regering har besluttet, at par af samme køn fremover skal have mulighed for at blive registrerede partnere, og beslutningen er en stor sejr for landets homoseksuelle og en ordentlig begmand til landets katolske kræfter.

croatia

Der er stor glæde blandt Kroatiens LGBT-befolkning, efter regeringen har meddelt, at man nu vil indføre mulighed for at homoseksuelle par officielt kan få ‘papir’ på hinanden.

Der bliver ikke tale om ægteskab i det katolsk-dominerede land i denne første omgang. I stedet bliver betegnelsen “livspartnere” eller “livsfæller”, men det giver ikke skår i glæden for landets LGBT-forkæmpere.

»Selvfølgelig er ægteskabsligestilling noget vi alle kræver, men det her er et kæmpe skridt fremad«, siger Marko Jurcic fra Zagreb Pride til Gay Star News og fortsætter:

»Registrerede partnerskaber har været det første skridt i stort set alle lande som i dag har fuld ægteskabsligestilling«.

I Kroatien er den katolske kirke stor modstander af ægteskabsligestilling, og i løbet af sommeren er det lykkedes at indsamle 750.000 underskrifter fra landets overvejende katolske befolkning hvor man kræver et decideret forbud mod homoægteskaber indskrevet i landets forfatning.

De kroatiske par af samme køn forventes at kunne sige officielt ‘ja’ til hinanden lige omkring årsskiftet.

Foto: Matej Celar

Hop ned til bunden og smid en kommentar.

2 Responses to “Stor LGBT-sejr i Kroatien”

  1. Peter says:

    Hvor det fantastisk at diverse lande efterhånden er ved at kunne tænke selv og bruge indersiden af knolden istedet for at lade religiøse dogmater sætte standarden. Det er super og vel i sig selv en fantastisk begivenhed at der er begyndt starte et lille opgør mellem politik og religion.
    Tillykke!

  2. Adam says:

    Ja, Peter, en fantastisk begivenhed og start på et opgør mellem politik og religion. Spørgsmålet er så bare, hvornår vi for alvor begynder at kræve et opgør mellem politik og religion i de sindssyge muslimske kredse i vort eget land? Ingen blød mellemlanding af frygt eller misforstået respekt for islam, der ikke er værd at vise nogen som helst respekt. Men det tør homoseksuelle ikke, for ih, hvor skal vi være tolerante.

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.