RUSLAND: Homofobisk lov vil blive håndhævet under Vinter-OL

En russisk politiker og stærk tilhænger af landets forbud mod ‘homopropaganda’ og homoseksuelles synlighed i det offentlige rum fortæller nu til flere af Ruslands medier, at forbuddet også omfatter deltagerne ved Vinter-OL 2014 der afholdes i den russiske by Sochi.

milonov

Efter den Internationale Olympiske Komité for nylig meldte ud, at man havde fået lovning fra “højeste sted” om at det russiske forbud mod “homopropaganda” ikke ville blive håndhævet overfor LGBT-deltagere ved Vinter-OL i Rusland 2014, så lyder der nu helt andre toner fra den russiske politiker Vitaly Valentinovich Milonov.

Milonov udtaler til flere russiske medier, at han er kraftig modstander af enhver form for regeringsmanøvre der har til hensigt at sikre, at loven imod homopropaganda ikke vil blive håndhævet under Vinter-OL i 2014. Han understreger, ifølge LGBTQNATION yderligere, at forbuddet selvfølgelig også skal omfatte både turister, tilskuere og de deltagende atleter.

Ruslands regering har endnu ikke officielt kommenteret på spørgsmålet om, hvorvidt de åbent homoseksuelle sportsudøvere ved Vinter-OL 2014 skal være bekymrede for deres egen sikkerhed eller ej.

 

Hop ned til bunden og smid en kommentar.

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.