Homovielser på vej til England og Wales

England og Wales kan i dag fejre, at ægteskab mellem personer af samme køn er lige rundt om hjørnet efter at det britiske overhus har vedtaget et lovforslag, der giver homoseksuelle ret til ægteskab.

Homovielser på vej til England og Wales

Et lovforslag, der vil give homoseksuelle ret til ægteskab i både England og Wales er blevet vedtaget i det britiske overhus, the House of Lords, og er nu klar til at blive underskrevet af Dronning Elizabeth II, skriver Pink News i dag.

Lovforslaget blev vedtaget uden afstemning og Dronning Elizabeth II’s underskrift på lovforslaget er blot en formalitet, der foreligger inden loven endelig træder i kraft. Dronningen forventes at have underskrevet lovforslaget inden udgangen af denne uge.

»Ved vedtagelsen af loven besejrer vi diskrimination og det er en sejr for kærlighed og ægteskab«, fortæller Peter Tatchell, der er en anerkendt britisk LGBT-aktivist og fortsætter:

»Beslutningen er enorm vigtig og signalerer, at kærlighed mellem personer af samme køn har opnået social anerkendelse og accept«.

Loven forventes implementeret inden for et år og vores venner fra England og Wales kan dermed se frem til kirkelige vielser i løbet af sommeren 2014.

Et stort tillykke fra hele Homotropolis til England og Wales 🙂

Foto: Matthew Smith

Hop ned til bunden og smid en kommentar.

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.