Uenighed om Axel Axgils Plads

På mandag bliver det i teknik- og miljøudvalget besluttet, hvad pladsen foran Vartov i København skal hedde, og fra konservativ side mener man ikke, at “en del af Rådhuspladsen skal opkaldes efter en gammel bøsseaktivist”.

vartov axel axgils plads

Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune Ayfer Bakal ønsker, at pladsen foran Vartov hvor blandt andet homocaféen Oscar ligger skal opkaldes efter en af Danmarks første og største lgbt-aktivister Axel Axgil, men forslaget møder modstand fra flere sider.

Jakob Næsager, konservativ gruppeformand i Københavns borgerrepræsentation, er en af dem som ikke bryder sig om idéen:

»Rådhuspladsen skal ikke opkaldes efter hvem som helst. Derfor kan jeg heller ikke støtte forslaget fra teknik- og miljøborgmesteren om at opkalde en del af Rådhuspladsen efter en gammel bøsseaktivist«, siger Jakob Næsager ifølge Politiken.

I stedet mener Næsager, at man bør opkalde pladsen efter Grundtvig, fordi han fungerede som præst i Vartov Kirke fra 1839 til 1872 og har haft “stor betydning for den danske tænkning, det danske demokrati og dansk digtning og litteratur”.

Københavns Kommune har ifølge Politiken modtaget 32 høringssvar fra borgere og organisationer i forbindelse med navngivningen af pladsen, og de fleste er imod, at den nu afdøde Axel Axgil får sit navn på bykortet.

Indre By Lokaludvalg mener navnet er svært at udtale og kan forveksles med Axeltorv, og samtidig påpeger flere borgere, at Axel Axgil ikke er tilstrækkeligt kendt i den brede befolkning.

Vejnavnenævnets forslag om “Axel Axgils Plads” bliver behandlet i miljø- og teknikudvalget på mandag.

Foto: Arne List

Hop ned til bunden og smid en kommentar.

One Response to “Uenighed om Axel Axgils Plads”

  1. Christensen says:

    Tiltrods for min store respekt for Axel syntes jeg også det er mere på sin plads at stedet får et brede og kendt navn ind “Axel Axgils Plads”, det er trods alt en del af Rådhuspladsen.

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.