Politikere vil have regnbueflag på busserne

SF i Københavns Borgerrepræsentation foreslår nu, at busserne i hovedstaden skal være med til at markere årets Copenhagen Pride ved at køre med regnbueflag.

Amsterdam flager på halvt under præsidentbesøg

SF i Københavns Borgerrepræsentation foreslår, at Movia’s busser i hovedstaden skal køre rundt med dannebrog på den ene side og regnbueflaget på den anden i de 4 dage i august, hvor Pride-ugen løber af stablen.

»Først og fremmest handler det om at skabe opmærksomhed omkring Copenhagen Pride, og den fest den er. Det handler også om at gøre opmærksom på det, der kæmpes for; lige rettigheder for alle uanset seksualiteten. Vi vil gerne give dem den håndsrækning, og det er noget, som de kan få gavn af mange år frem, for det koster en del at få lavet flaget«, udtaler Peter Thielse fra SF til Jyllands-Posten.

Dansk Folkepartis Birthe Skaarup er imod idéen og vil derfor stemme imod:

»Generelt synes jeg, at Movia skal flage med det danske flag. Jeg synes, at det er for poppet og en forfladigelse, når vi skal flage med Pride-flag. Ikke fordi det er Pride, men der er så mange andre festivaler og events, at man kan blive ved«, siger Birthe Skaarup til Jyllands-Posten.

Socialdemokraterne synes derimod idéen er fremragende, og det ser derfor ud til, at et flertal er i hus og at regnbueflagene på busserne, der kommer til at løbe op i omkring 70.000 kroner, bliver til virkelighed.

»Vi synes, det er er festligt, at busserne i København er med til at markere nogle af de begivenheder, der foregår i byen, og bl.a. markerer, at København er en homovenlig by«, udtaler den socialdemokratiske Simon Strange i Jyllands-Posten.

 

 

Hop ned til bunden og smid en kommentar.

4 Responses to “Politikere vil have regnbueflag på busserne”

  1. Maz says:

    De har flaget med lyserøde fjerkoste for karnevallet. Hvad er forskellen?

  2. Bjarne P. Nielsen SF says:

    Kære læsere af Homotropolis. For en god orden skyld : Så er det mig der har taget initiativet. jeg blev inspireret af at der var flag på busserne i Stockholm sidste år Jeg har samarbejdet med LGBT og Priden før foslaget blev fremlagt Jeg har flere ideer til Priden og har talt med dem herom.

    Bedste hilsner fra Bjarne P. Nielsen SF
    Næstformand i Sundhed og Omsorgsudvalget
    Næstformand i Børne og Ungeudvalget.

    • Mads says:

      ……& jeg troede der var en grænse for skamløs selvpromovering, selv hos politikere. Men man blev klogere!!

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.