Pan Idræt planlægger stort LGBT-stævne i 2014

I dag kan LGBT-foreningen Pan Idræt fejre 29-års fødselsdag, og der er al mulig grund til at være stolte over foreningen der er inde i en positiv udvikling og nu også kan glæde alle  sports- og festglade LGBT’er med at PanGames 2014 bliver en realitet.

hockey

Pan Idræt har, helt fra starten i 1984, haft konstant vokseværk. Særligt de sidste 3 år er Pan Idræt eksploderet i medlemmer og nye idrætsgrene, og foreningen har nu rundet medlem nummer 800 og idrætsgren nr. 17 – flere medlemmer og flere idrætsgrene er fortsat på vej.
På 29 år er foreningen således vokset fra en håndfuld svømmere i 1984 som ikke kunne træne med andre pga. frygten for HIV-smitte, til nu at være Danmarks største LGBT forening.

»Det beviser, at foreningen har sin eksistensberettigelse som idrætsorganisation og som ramme for socialt fællesskab og det er i den grad værd at fejre«, siger Søren Aare Jensen, projektleder for PanGames 2014, Pan Idræts 30 års fødselsdagsstævne og fest.

Vokseværket tilskrives også, skiftende formænds og bestyrelsesmedlemmers lyst til at påtage sig en konstant strøm af opgaver og det faktum, at medlemmerne i stigende omfang benytter sig af Pan Idræts mange tilbud og fortæller engageret om det til deres venner som endnu ikke er medlemmer.

Næste år fylder Pan Idræt de magiske 30 år og det skal naturligvis fejres med et brag af en fest kombineret med det Pan Idræt gør bedst – nemlig idræt.

Alle er derfor inviteret til PanGames fra d. 28-31. august 2014 hvor Pan Idræt byder på stævne i verdensklasse i hele 10 forskellige idrætsgrene og en weekend med fest og farver.

Hop ned til bunden og smid en kommentar.

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.