Homopinion: Selvfølgelig skal Melodi Grand Prix‘et afholdes i København!

Dansk Folkeparti vil tækkes vælgere og lægge ESC 2014 i Herning, mens borgmestre i provinsen vil bruge det til at styrke deres slunkne økonomi. Ingen af delene giver økonomisk mening for Danmark og man glemmer samtidig, at det er turisternes oplevelse, det handler om. Det mener vores LGBT-kommentator og debattør Tommy Petersen.

emmelie

En af mine amerikanske venner, tog i sidste uge hele turen fra Sri Lanka sammen med sin kæreste for at deltage i Melodi Grand Prix’et i Malmø. Da Malmø og København ligger så tæt, valgte de at bo i København for at opleve en større del af Øresundsregionen end blot Malmø. Her boede de på hotel, spiste på restauranter, shoppede tøj, tog på museer og udstillinger og gik ud i nattelivet.

Faktisk var der så mange, der havde fået samme idé, at det var umuligt at finde et hotelværelse i København. Alt sammen fordi Danmark og Sverige har investeret tid og ressourcer på at skabe en sammenhængende Øresundsregion, hvilket i sidste uge direkte resulterede i, at et svensk arrangement sikrede øget indtjening og vedligeholdelse af københavnske arbejdspladser.

Ved at lægge Melodi Grand Prix’et i København næste år, vil København naturligvis få endnu større andel af indtjeningen. Og der er gode penge at hente. Estimater fra sidste gang København afholdte det internationale Melodi Grand Prix viser, at vi stod tilbage med at overskud på helt op til 127 millioner kroner. Friske estimater for indtjeningen fra næste års Grand Prix ligger på helt op til en halv milliard kroner pga. semifinalerne og den øgede branding-værdi. Penge som kommer hele landet til gode, men kun hvis arrangementet bliver afholdt i hovedstaden.

OECD slog nemlig for få år siden fast, at Københavns erhvervsliv er afgørende for Danmarks muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser. Hver gang, der skabes 100 arbejdspladser i hovedstaden, skabes der 20 i resten af landet. Her ser både hovedstadsregionens formand og overborgmesteren i København turisme som den helt store vækstskaber og et område, hvor hovedstaden har et stort uforløst potentiale, og hvor der stadig er massere af penge at hente.

 Og her skal man huske på, at turisterne jo kun ligger penge, hvis der er noget at bruge penge på. Det gælder alt lige fra tøj, Michelin restauranter, museer, hoteller, osv. Selvom Melodi Grand Prix’et i sig selv er en stor oplevelse for de mange tilrejsende, så har placeringen afgørende betydning for, hvor stor oplevelsen bliver, da det er hele besøget, der tæller.

Skal Danmark have det maksimale udbytte ud af at arrangere et internationalt event af den skala og samtidig sikre, at de tusindvis af besøgende får den bedst mulige ferie-oplevelse og forhåbentlig kommer igen, er der derfor ingen tvivl om, at arrangementet skal finde sted i København. Og så er jeg desuden sikker på, at min amerikanske ven kunne finde på at tage hele vejen til Melodi Grand Prix i Skandinavien igen.

Tommy Petersen er debattør og kommunikationskonsulent, og han kommenterer løbende  strømningerne i LGBT-politik her hos Homotropolis.

Foto: Dennis Stachel (EBU)

Hop ned til bunden og smid en kommentar.

4 Responses to “Homopinion: Selvfølgelig skal Melodi Grand Prix‘et afholdes i København!”

  1. Mike says:

    Det skal da klart være i Jylland – og Herning er et fantastisk godt bud

  2. Venstres kulturordfører Michael Aastrup Jensen har foreslået, at man med melodi grand prix’et ikke blot viser København frem, men også andre dele af landet.

  3. Brian Bo Jensen says:

    Åh, rend mig med det københavnersnobberi!!! Jeg er revnende ligeglad, om det bliver i Herning, Aalborg eller på Samsø, men tænk dog for guds skyld ud af boksen og væk fra hovedstaden!!!

  4. Jan says:

    Det kræver over 10.000 hotelværelser for værtsbyen – hvor i alverden skal folk bo hvis man holder det i Herning eller et andet sted ude på bøhlandet….??? På en campingplads eller hvad?

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.