Homopinion: Homoægteskab – jo tak!

Efter et debatindlæg bragt på Homotropolis onsdag med overskriften “Homoægteskab – nej tak”, har vi modtaget nedenstående modsvar fra vores LGBT-kommentator og gæsteskribent Thomas Hårdell.

 

Symbolisme er sprog uden retorik. Symbolisme er holdninger, kogt ned til enkle, koncentrerede absolutter. Se på den massive ægteskabsdebat amerikanerne har været igennem den seneste tid. De fleste af de mennesker der vredt harcelerer imod homoægteskaber og fyrer floskler af på stribe forstår ikke retorikken og argumenterne, men de føler, den frygt der ligger bag ændringen af et magtfuldt symbol. Dette gør dem til perfekte soldater i kampen imod homoægteskaber. Sådan er den perfekte soldat i enhver krig: Tændt af harme, blottet for fornuft.

Vi opnår intet ved at stå udenfor og bede majoriten om at ændre deres symboler. Først skal vi give dem dårlig samvittighed over at undertrykke minoriteter, for derefter at ændre lovgivningen, og så indefra, som en del af majoriteten, er vi i stand til at gøre symbolerne mere inklusive.

Videnskaben har siden dens spæde start gjort en dyd ud af at kategorisere alt, hvad den fik fingrene i. Kategorisering af mennesker – underdeling af givne kategorier – ophøjelse af underdelinger til status af selvstændige kategorier – rinse and repeat. De begavede er i stand til at se og anerkende de underliggende opdelinger, men simple mennesker lever på overfladen i en verden af sort og hvidt. De oplever frygt, når der tilføjes nye kategorier, for den stabilitet simple mennesker kræver for at kunne fungere, forstyrres hver gang de skal tage stilling til noget nyt.

Opdagelsen af en ny kategori sker på sekunder. Accepten af en ny kategori kan tage årevis. Vi har været så heldige, at samfundet har gjort vores farver til en del af sin palet.

Den næste del henviser direkte til Mads Ananda Lodahl, og de punkter, han opremser i sit indlæg. Som læser, kan du med fordel have begge indlæg side for side, for nemmere at fange sammenhængen.

1. Homoægteskab giver frihed. Frihed for os til at leve, elske, tænke og arbejde uden at skulle bekymre sig over om man hører til i samfundet. Finder du dette uvigtigt?

2. Du antager at der kun kæmpes en kamp af gangen… og at din kamp er vigtigere end andres. Nogen ville synes, at det en lille kende egoistisk.

3. Som sagt: Homoægteskab er et symbol. Symboler tages i brug, når argumenter ikke virker, hvilket ofte er tilfældet i kampen imod intolerance.

4. Ægteskab var en naturlig udvikling af mit forhold til min kæreste, som jeg slet ikke behøvede at overveje. Det føltes så rigtigt at fri til ham.

5. Jeg kan mærke beundringen fra heteroseksuelle såvel som homoseksuelle, når jeg fortæller, at jeg snart er på vej ind i mit tiende år som lovformelig ægtemand. Folks anerkendelse og beundring af min mands og mit ægteskab, giver os muligheden for at udvide grænserne for hvad ‘ægteskab’ indeholder. Vi har taget det bedste fra begge verdener – tosomhed/tryghed og fri seksualitet – og gjort det til fundamentet for vores eget ægteskab. Jeg vil gå så vidt som at påstå, at vores ægteskab har givet flere af vores heteroseksuelle venner mod til at granske grundlaget bag deres egne ægteskaber. Ingen tvinger os til forandring. Tværtimod. Uanset hvor meget kirken har prøvet, så står jeg nu som en vellidt og anerkendt ambassadør for min seksualitet, og de anses som middelalderlige mørkemænd, der ikke fortjener andet end udryddelse. Min ægteskabelige lykke er den største hævn over tidligere tiders undertrykkelse, jeg kan forestille mig. Det er mig, som ændrer samfundet… ikke omvendt.

6. Det er dog den mest naive og samfundsfjendske antagelse nogensinde, at racisme og mistro er et felt man krydser af på sit ægteskabsbevis. Den kamp, du gør dig selv til repræsentant for, skal den virkelig ledes af en mand, med så hadefuldt et syn på de mennesker du befinder dig iblandt?

7. Din kamp for indlemmelse i samfundet vil aldrig fuldføres uden homoægteskaber. Vi er blot det første skridt af mange. Jeg er tilpas bevandret i homokulturen til at vide, hvordan mange af den ældre generationer af bøsser og lesbiske anså heteroseksuelle og deres traditioner. Vi skulle satme ikke have noget at gøre med deres forfejlede ægteskaber. Deres arkaiske ritualer resulterede ikke i andet end et fængsel af frustration og slukket lidenskab. Tosomhed skulle udskiftes med den frie seksualitet. Vi hånede deres valg med samme intensitet, som de forfulgte os… men så ændrede omstændighederne sig, samfundet ændrede sig, og i forlængelse deraf, ændrede vi os.

Kombinationen af vores sammenhold, styrke og majoritetens sympati gav os en plads i samfundet. Vi holdt op med at være misundelige på heteroernes rettigheder… og her mener jeg misundelse i ordets egentlige forstand. Ikke den slags misundelse hvor vi ville ønske, vi havde, hvad andre har, men den slags misundelse, hvor vi ønsker, at andre slet ikke har noget.

Den kedelige sandhed er, at der kommer til at ske massevis af hadforbrydelser, for sådan reagerer simple mennesker nogle gange, når deres fundament rystes. Når overfaldet sker, kan samfundet sætte et plaster på såret, og lære os fejlene og konsekvenserne af gerningsmændenes forbrydelser…. og her kommer twisten: Samfundet er bedst i stand til at redde og trøste de udsatte, når der ikke står idioter på sidelinien, som i frustration kaster lort efter det. Få ting bremser udviklingen i så høj grad som interne magtkampe, så må jeg foreslå, at du gemmer din misantropi væk, og koncentrerer dig om det endelige mål – frihed for alle.

Thomas Hårdell

Homotropolis vælger med jævne mellemrum at give plads til helt ufiltrerede meninger og holdninger fra eksterne skribenter. Ordet er langt hen ad vejen frit i disse indlæg, og for god ordens skyld vil vi gerne understrege, at Homotropolis selvfølgelig ikke nødvendigvis deler de synspunkter og holdninger som vore gæsteskribenter vælger at dele.

Hop ned til bunden og smid en kommentar.

4 Responses to “Homopinion: Homoægteskab – jo tak!”

  1. allan thornedahl says:

    Hej Thomas.Tusind tak for det modsvar for onsdagen indlæg,Jeg blev så dybt rystet over indlægget,Jeg følte næsten kun had bag alt.
    Jeg har været bøsse siden 1971,og jeg er meget taknemlig for alle de som har kæmpet for vores sag,lige fra Axel Axgil samt hans livsledsager Eigil Eskildsen samt Helmer Fogedgaard og alle de andre som kom og kæmpede for kærligheden og ligeret for bøsser og Lesbiske.
    allan Thornedah

  2. Sebastian says:

    Jeg bliver altså nødt til at gentage mit indlæg til Anandas oprindelige indlæg, for jeg synes at forfatteren til ovenstående indlæg, Hårdell, fuldstændig fortaber sig i en irrationel og patosargumentation, som jeg egentlig ikke synes svarer fyldestgørende på det helt grundlæggende spørgsmål om hvorvidt man har brug for statens godkendelse af sit forhold, så her kommer mit indlæg til “Homoægteskab – nej tak” igen:

    Jeg er ret enig med den overordnede argumentation, nemlig at “homoægteskaber” ikke har nogen reel betydning, at det er med til at “assimilere” homoer på en måde der passer ind i en heteronormativ verden og derfor ikke giver nogen reel ligestilling.

    Homoægteskaber er en vildfarelse som for mig at se fjerner opmærksomheden fra det centrale spørgsmål – nemlig spørgsmålet om hvorvidt staten eller nogle af dennes institutioner skal blåstemple forhold mellem selvstændige og samtyggende individer.

    Hvornår har man taget sig selv i at tænke “ved du hvad skat, det vi har sammen er sgu’ så fantastisk at vi bare må have staten ind over det” – det har man ikke vel? Det handler rigtig nok om at opnå samme rettigheder ift. skat, børn osv., ikke om få “godkendt” noget somhelst – det må man da i hvertfald håbe. Alternativt er man vitterligt et offer for statens slavetankegang.

    Så er der spørgsmålet om det religiøse/spirituelle – nogle har tilsyneladende et behov for at få “himlenes” godkendelse af deres forhold – bad luck at religionen (kristendommen) direkte afskriver og fordømmer homoseksualitet og dermed ikke sanktionere vielse af homoer. Men det er ikke noget problem, for det har “vi” (et flertal i Folketinget) vedtaget at man godt kan alligevel – dermed er homoægteskaber ikke længere religiøst sanktioneret, men udelukkende et demokratisk vedtaget fænomen, så argumentet om at tilgodese folks ønske om religiøs godkendelse af forhold er for mig at se fuldstændigt ugyldigt. Man kan ikke ændre en 2000 år gammel støvet bogs forskrifter ved at stemme om det – hvis man vil tro på bogen, skal man være velkommen til dét, men så kan man også ligeså godt kysse ting som homoægteskaber farvel – det bliver aldrig en ting religionen accepterer – uanset hvor meget dennes følgere ønsker det.

    Tilbage står for mig at se samme konklusion som indlæggets forfatter når frem til – nemlig at vi skal frigøre os for vildfarelsen at vi har brug for nogen somhelst godkendelse af vores forhold – det være sig heteroer, homoer eller hvad end man nu måtte høre under af prædikater..

    • Jeppe says:

      Fedt svar Sebastian, jeg kunne ikke have sagt det bedre selv.

      Der er noget dybt mærkeligt i, at man vil have en en kristen velsignelse af sit (homoseksuelle) forhold, når denne kirke i århundreder har kaldt homoseksualitet en vederstyggelighed. Man kan sige at vi, homoseksuelle, har sejret demokratisk over kirken, men alligevel kan intet demokrati ændre skriften i testamenterne, og i øvrigt er Gud vel ikke interesseret i flertallets holdning, hvis den er imod hans anvisninger?
      Som den konservative fløj i kirken siger: Ægteskabet mellem to mænd eller to kvinder bliver ikke gyldigt, bare fordi vi har stemt os til det.
      Jeg er fuldstændig ikke-troende, og måske særligt derfor meget uforstående for behovet for et homoseksuelt ægteskab. Lad os da få adskilt kirke og stat, så kan kirken selv bestemme.

      Det er også bemærkelsesværdigt, at homoseksuelle har kæmpet mod en rite, som heteroseksuelle nu i meget stor hast er på vej væk fra. Tendensen er nemlig, at færre og færre giftes i kirken.

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.