Basketstjerne springer ud af skabet

Den 34-årige amerikanske basketball-stjerne Jason Collins kommer ud af skabet og bliver en af USAs allerførste åbent homoseksuelle mandlige topatleter.

 Basketball-stjernen Jason Collins som spiller for Washington Wizards i den amerikanske NBA er netop sprunget ud som bøsse i den ny udgave af Sports Illustrated. Han bliver dermed en af de allerførste åbent homoseksuelle mænd i den amerikanske professionelle sportsverden.

»Jeg planlagde ikke at blive den første erklærede homoseksuelle atlet der spiller en amerikansk holdsport. Men nu, hvor jeg er, er jeg glad for at kunne starte debatten«, siger Jason Collins til Sports Illustrated.

»Jeg er også glad for, at jeg springer ud i 2013 frem for i 2003. Der er sket et mentalitetsskifte, og den offentlige mening har ændret sig. Men på trods af det, har vi stadig meget lang vej igen. Alle frygter det, de ikke kender, men de fleste af os vil ikke tilbage til en tid, hvor minoriteter blev åbenlyst diskrimineret«, fortsætter Jason Collins der også understreger, at accepten af LGBT’er handler om at blive ved med at gøre sin stemme hørt.

Den 213 cm høje Jason Collins har tidligere spillet for Boston Celtics og beskriver også i Sports Illustrated hvordan Boston-bomberne for nylig var med til at få ham til at indse, at det var på tide at komme ud.

Du kan læse hele artiklen på engelsk her.

Hop ned til bunden og smid en kommentar.

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.