Homopinion: Homofobi eller selvjustits?

Homotropolis er glade for at kunne dele dette både personlige og debatskabende indlæg fra skribenten Thomas Hårdell med jer. Er vi i virkeligheden alle homofobiske? Kommentarfeltet står åbent for diskussion.

Jeg bliver af og til konfronteret med min egen homofobi. Den er ikke rar at hilse på, men jeg bliver nødt til at anerkende dens tilstedeværelse. Det er en rest af den skam min opvækst lykkedes at installere i mig. En rest af frygten for at blive sorteret fra, at stå alene i skolegården, uden venner, omgivet af pegende fingre og nedladende tilråb.

Jeg var selv en af dem, der med store øjne, fnisende bag hænder, gjorde grin med vores formningslærer på Vorrevangskolen. Når han vimsede ned ad gangen, med sin håndtaske hævet så højt som hans bøjede håndled tillod, var jeg den første til at ytre slibrige tarveligheder, så ingen var i tvivl om hvor latterlig, jeg syntes, han var. Selv blinde mennesker kunne se, at han var bøsse! Jeg kunne iøvrigt godt lide ham. Han var en dygtig lærer, som jeg lærte meget af, for han stillede krav til min deltagelse, aldrig min opførsel.

Jeg er blevet mobbet mere, end de fleste vil kunne forestille sig. Dette giver overhovedet ikke anledning til syndsforladelse for at have bagtalt min lærer, men jeg tænker, at det må have været mit overlevelsesinstinkt, der forvandlede mig til et røvhul. Jeg tøvede ikke et sekund med at ofre min formningslærer på et bål af foragt. Hellere vi sammen gjorde grin med ham, end at skabe årsag til mistanke om min egen seksualitet. Hvis jeg var blevet outet i skolen, er jeg ikke sikker på at jeg havde overlevet mine teenage-år.

Jeg havde udemærket lært, hvordan mine omgivelser så sådanne mænd. Lebberne var ligegyldige. De var harmløse, og skulle jo bare kneppes på rette vej af en mand der vidste hvordan man behandler en kvinde. Men bøsserne? De var kraftedeme farlige! Et ungdomsminde, der står ætset ind på hjernebarken, er en aften derhjemme, sofaen erobret, Nyhederne på TV, en reportage fra Aladdin i teatret, Jean Voigt har designet kostumerne, min far udtaler: “Sikke en svans. Det er godt, han snart er død af aids.” Åh jo. Jeg vidste godt, hvordan mine omgivelser så sådanne mænd.

Jeg har altid følt den vildeste taknemmelighed over at være blevet 1.90, bredskuldret og bygget som et fucking skur. Jeg har samtidigt haft dårlig samvittighed over min taknemmelighed, for det er sgu da den værste form for arrogance at se sig selv som et bedre menneske end sine ligemænd, baseret på kvaliteter som du ikke selv er herre over. Som voksen har jeg aldrig skullet kæmpe for accept af min seksualitet, for folk så mig altid som ‘normal’, så jeg er i virkeligheden aldrig blevet kureret for min selvforagt.

Når jeg møder affekterede bøsser, kan jeg stadig blive utilpas ved tanken om at blive set med dem. Der har dog været undtagelser. En god kammerat, som jeg desværre ikke ses med mere, satte sig på skødet af min far til mit bryllup, og fortalte højt om hvor meget han elskede håndværkersex, for derefter at lave tequilashots på min svigerfars 55-årige kusine… og folk elskede ham for det, inklusive min far, kusinen og jeg selv. Der var ingen der så hans åbenlyse femininitet som andet end et udtryk for hans farverige personlighed. Jeg havde respekt for ham. Han var dygtig til det han lavede. Han var imødekommende, gæstfri og omsorgsfuld. Han var en god ven og en intelligent mand. Han besad kvaliteter, jeg beundrede. Måske er det der forskellen ligger? Når jeg møder feminine mænd, oftest unge, pyntede fyre, så kan jeg ikke få øje på deres kvaliteter, og så er jeg desværre lynhurtig til at proppe dem i kassen påklistret mærkaten ‘latterlig’. Det er så satans svært at se igennem den diva-agtige opførsel og laget af make-up, der får fyren til at ligne et skrabelod, så jeg afskriver dem øjeblikkeligt. Mange andre end mig gør det samme. Vi giver dem et prædikat af at være overfladiske, skabagtige og intrigante. Måske er de bare usikre, og bruger deres udseende som et skjold? Måske er det frustration over utallige afvisninger, der får dem til at opføre sig som en flok ondskabsfulde kællinger? Måske er det i virkeligheden det, de er. Måske er de bare ubrugelige?… altså med mindre du har brug for en lille, passiv kneppedukke, som ikke udfordrer din maskulinitet.

Homomiljøet pynter sig med lånte fjer som er med til at opretholde vores egen indgroede homofobi. Lædertanterne i Lavendelstrædes kælder iklæder sig sort kohud i et forsøg på at skabe en aura af Tom of Finlandsk maskulinitet. De tykke mænd kalder sig selv for bjørne, fylder garderoben med skovmandsskjorter og sætter lighedstegn mellem kropsbehåring og mandighed. Nogle mænd løfter en hel masse tunge ting over hovedet, og satser deres lever på en anabolsk kur, der kan gøre dem attråværdige. Jeg kom forøvrigt til at se en video hvor instruktøren havde givet pornostjernen Matthew Rush replikker. Så snart jeg hørte ham tale, forsvandt blodet ud af min pik hurtigere end en lebbe forlader en bar efter happy hour er overstået. Der er ikke steroider nok i verden til at forvandle Matthew Rush til andet end en stor, svanset duploklods.

Moralen i dette er vist, at det har kedelige konsekvenser, når du forsøger at opføre dig som andet end det du er. Jeg forsøgte at undgå mistanke i forbindelse med min seksualitet, og opnåede derved at gøre nar af en dygtig lærer, og opføre mig som en idiot. Min far forsøgte at ‘opdrage’ mig, og såede frøene til en solid portion selvlede, og skabte en katastrofal afstand imellem os som endnu aldrig er blevet krydset. Men samtidigt… Jeg har muligvis, med mit bedrag, sikret min egen overlevelse i et fjendtligt miljø, og historien har vist os at intet skaber sammenhold som en fælles fjende. Så hvad efterlader det os med? Hvor meget spin skal der til for at retfærdiggøre og glorificere den måde vi behandler vores egne? Lider vi alle af homofobi eller forsøger vi blot at opretholde en form for selvjustits?

Tekst: Thomas Hårdell  

Foto: Elvin

Hop ned til bunden og smid en kommentar.

9 Responses to “Homopinion: Homofobi eller selvjustits?”

  1. Jeg kunne godt have været den lærer, som du gjorde nar af. Selvom jeg ikke har undervist i formning. Godt, at han alligevel formåede at lære dig noget. Jeg tror ikke, han ville have båret nag til dig, hvis han havde vist, du gjorde nar af ham. Det viser i hvert fald, at han ikke har været ligegyldig for dig.

  2. Like A Expensive Hooker says:

    Jeg synes det virkelig latterligt det du skriver… Det hænger ikke sammen og det giver på ingen måder mening!

    – og det du skriver er altså virkelig stødende hos nogen menesker, og Homotropolis, jeg fatter ikke i tillader sådan et hadefuldt, og fordomsfuldt indlæg om feminister.

    Til de homoer der stadig er homofobiske, burde slet ikke kalde sig en homo.

    Thomas Hårdell – jeg tror at du har brug for lidt praksis omkring det at være feminin, fordi jeg tror ikke rigtig du forstår hvad det er.

    Du er virkelig en idiot i mine øjne lige nu, og hvis jeg så dig vil jeg kaste noget i hovedet på dig. Du virkelig en nar.

    Og du ikke en skid bedre selv skal du vide. Du udstiller bare folk der anderledes end dig selv, og sviner dem til.

    Tror måske du har haft en ubehagelig episode med en feminin fyr, som du nu spreder ud til at alle er på den måde du tror.

  3. Jan says:

    Like A Expensive Hooker, du vræler op om, at Thomas Hårdell er hadefuld og fortsætter så med at kalde ham en idiot og skriver, at du vil kaste noget i hovedet på ham.
    Så du gør dig skyldig i at være lige så hadefuld.

    Man kan være enig elleuenig i Thomas’ meninger og reaktioner, men jeg synes det er et ret relevant indlæg i f.eks. debatten om, at homofober oftest er homoer med undertrykte følelser.
    Thomas Hårdell erkender jo netop, at mange af hans meninger er/var forkerte og står ved det; dét er først skridt på vejen til at ændre holdning.

    Det eneste jeg personligt ikke brød mig om, var hans “joke” om lesbiske.

  4. Daniel Arnholtz says:

    Du er et produkt af den heteroseksuelle verden. Du har åbenbart prøvet at leve op til det heteroseksuelle normativ. Good for you. Vi bor her alle!. Du har fordomme, hvilket er almindeligt. Men jeg forstår ikke om du prøver at skabe en debat om at gå mod denne form for seksuel undertrykkelse, som er blevet moderne gennem muskelfyrer og skovmands-skjorter eller om du prøver retfærdiggøre de tydelige fordomme du stadig har.
    Mænd der pumper jern, som har en lys stemme tænder dig af, ligesom maskuline kvinder åbenbart også gør det.
    Men hvis du vil lave en debat om homofobi, så syntes jeg dit indlæg er misvisende.
    Hvad du virkelig skulle have diskuteret, er vores mangel på kultur. Sammenholdet i vores miljø handler mere og mere om materialisme og at leve op til et ideal, der findes i medier.
    Det handler mere om venner på facebook og hvilket socialite netværk du har.
    Det er de samme dødsyge fester der bliver holdt pga. miljøet er så indspist og trætte af hinanden,og at forandring kunne ryste stamkunderne.

    Diversitet, solidaritet og forskellighed findes ikke i de kommercielle homoseksuelle ordvalg mere. Engang var bøssekamp, klassekamp

    Men findes der længere noget, nogle gider at kæmper for? og hvis ja, er det så en kamp at læse om det i out&about og diskutere det over en øl på masken?. Kamp i dag er at stemme på det mest homo-venlige parti også selvfølgelig gå til pride.

    Jeg håber du måske har fået lidt inspiration til en bedre debat.

    Mvh.

    Ung, muskel make-up ballerina bøsse

  5. Daniel Arnholtz says:

    Der skulle forresten have stået åbenhed istedet for forskellighed* (Diversitet, solidaritet og forskellighed)

  6. Anders Christoffersen says:

    Tak for et rigtig fint debatindlæg. Det var rart med et frisk pust til debatten, og med et emne der desværre oftest ignoreres; homoseksuelles selvhad – et produkt af, at vi lever i et heteroseksuelt samfund.

    Det er virkelig interessant at se det på skrift, hvad der vel i en eller anden forstand altid har været udøvet i praksis: en diskrimination af homoseksuelle der påtager sig flere feminine konnotationer end andre mere maskulint orienterede. Og på den måde er vi vel alle diskriminerende, for hvad kunne være værre end som mand at påtage sig feminine konnotationer – ikke bare gennem påklædning, men også i det seksuelle møde? I min forståelse er det et uundgåeligt produkt af, at vi alle lever i en heteroseksuel verden, hvor mænd påbydes at være mænd i maskulin forstand, og kvinder påbydes at være kvinder i feminin forstand. Det har homoseksuelle så taget på sig, for den eneste måde at opnå tilnærmelsesvis accept i en heteroseksuel verden er at møde de regulære krav til kønnene. Problemet er bare, at der er et glasloft; mænd der går i seng med mænd bliver aldrig maskuline i heteroseksuel forstand, ligesom kvinder der går i seng med kvinder aldrig bliver feminine i heteroseksuel forstand – for så ville de da have valgt det modsatte køn. Accepten bliver aldrig fuldbyrdet, og så kunne man jo spørge sig selv, hvad pointen var? Den ekstra dimension bliver så, når de homoseksuelle der ellers ofte ytrer sig som værende præget af total accept, uundgåeligt internaliserer denne form for diskrimination, og udøver den, ikke bare overfor andre, men også overfor sig selv. Det billedliggøres i den mandlige homoseksuelle verden ved, at det fineste man kan være som homoseksuel mand er at være straightacting. Her kunne man egentlig fortsætte indlægget, men man skal jo heller ikke kede andre mere end højest nødvendigt 🙂

    Fordommene kan vi ikke undslippe, da de er indlejret i vores kulturelle forståelser, men vi kan tænke over dem som dette fine debatindlæg – og eftertænksomhed har aldrig skadet. Så alt i alt, tusind tak for et fint debatindlæg.

  7. Like A Expensive Hooker says:

    Det Hans ‘homopinion’

    ”Når jeg møder feminine mænd, oftest unge, pyntede fyre, så kan jeg ikke få øje på deres kvaliteter, og så er jeg desværre lynhurtig til at proppe dem i kassen påklistret mærkaten ‘latterlig’. Det er så satans svært at se igennem den diva-agtige opførsel og laget af make-up, der får fyren til at ligne et skrabelod, så jeg afskriver dem øjeblikkeligt. Mange andre end mig gør det samme. Vi giver dem et prædikat af at være overfladiske, skabagtige og intrigante. Måske er de bare usikre, og bruger deres udseende som et skjold? Måske er det frustration over utallige afvisninger, der får dem til at opføre sig som en flok ondskabsfulde kællinger? Måske er det i virkeligheden det, de er. Måske er de bare ubrugelige?… altså med mindre du har brug for en lille, passiv kneppedukke, som ikke udfordrer din maskulinitet. ”

    Han har godt nok ret i, at man ikke behøver og være en diva, eller have en snobbet væremåde, eller at lægge sig højere op end andre.

    Men har gøre indlæget til en lang liste om hans fordomme om feminister.

    Jeg har mange feminine venner, men det ikke fordi at de ondskabsfulde kællinger, eller er irriteret over deres ‘utallige afvisninger’ (som de iøvrigt ikke har nogen af), eller er usikre omkring deres tilværelse.
    Du får feminister til at lyde som rumvæsner.
    Helt ærligt, de også normale mennesker. Du kan ikke bare bedømme efter deres udseende, væremåde.

    Og nu skal du også vide en ting, at være feminin ligger i dit DNA, det ikke noget du kan gøre for, eller styre. (ligesom at være homo) Det bare den måde du forholder dig bedst på. Måske også opvæksten af kvindelige rollemodeller, som man føler sig bedst til at overtage.

    Og hvis det ifølge din verden slet ikke hænger sammen, må du bare komme ind i kampen. Vi lever i et fri verden, hvor alle skal føle sig hjemme, og ikke smidt ud, fordi de ikke er så maskuline som du mener.

    Og hvis du meget hellere vil have en maskulin macho, straightacting homo pumper mand med med 20 cm stang. Må du jo bare gå efter det. Uden du behøver at at tale ned om feminister.

    Og i øvrigt ser han ikke engang så maskulin ud selv… Sikke en failor.

    Fordomme altid er uvidenhed..

    Og hvis du stadig har alle de fordomme så kommer du ikke så langt i livet.

    Jan – ”Like A Expensive Hooker, du vræler op om, at Thomas Hårdell er hadefuld og fortsætter så med at kalde ham en idiot og skriver, at du vil kaste noget i hovedet på ham.
    Så du gør dig skyldig i at være lige så hadefuld.”

    Det er han jo også. Og han fortjener ingen opbaking, efter sådan en diskrimminerende debat.

  8. Sebastian says:

    Jeg vil gerne fastslå et par ting før jeg udtaler mig (bare for at udelukke enhver tvivl om at jeg skulle være homofobisk eller have noget særligt imod “nogle typer” homo’er).

    1. Jeg tænder på “maskuline” såvel som “feminine” fyre – (dette begrænser sig ikke til fysik, men inkluderer også mentalitet).

    2. Jeg har ikke nogen holdning til hvordan folk skal opfører sig ift. feminisme/maskulinitet – jeg er liberal og skatter personlig frihed meget højt.

    Når det er sagt, så har jeg ét problem – det er egentlig ikke med nogle “typer homo’er”, men mere med hvordan verden ser på os homo’er – hvilket vi selv bærer en stor del af ansvaret for. Mit problem kan kort og godt karakteriseres igennem mine personlige oplevelser med at springe ud. Jeg sprang ud for godt og vel 1 år siden i en alder af 19 år. Jeg har vidst at jeg er til fyre lige så længe jeg kan huske, og det har aldrig været et problem for mig – ikke sådan rigtig i hvertfald. Jeg sprang ud ret sent af andre årsager (havde ikke nogen grund til det, udlevede det ikke pga. travlhed og havde bare ikke nogen grund til at springe ud før).
    Men tilbage til mit problem. Da jeg sprang ud for min omgangskreds og familie hørte jeg gentagende gange, ja faktisk nok de fleste gange, “Jamen Sebastian, du er jo slet ikke homoagtig”. Allerede dengang irriterede det mig voldsomt. Både dét at folk ikke rigtige troede på mig, i hvertfald ikke til at starte med, men især det faktum at jeg med det samme vidste at jeg ville komme til at blive stemplet som “homo”, og at homo i de flestes bevidsthed (homo og hetero) betyder at man er en smule feminin, oftest kunstnerisk, flamboyant, ikke-intellektuel og generelt bare “anderledes”. Dét er mit problem. Det er årsagen til at jeg på en eller anden ubeskrivelig måde har en modvilje mod de homo’er nogle karakteriserer (undskyld mig) som dåser – fordi jeg ved at jeg vil komme til at skulle leve med omverdens fordomme om at alle homo’er er som dem.

    Vi bærer nok alle et ansvar for dette. Både jeg selv, fordi jeg lader mig gå på af den slags. Alle andre fordi de har et unuanceret billede af hvad dvs. at være homoseksuel, men også “dåserne” som jeg i nogen grad føler tager min seksualitet som gidsel og bruger som årsag/undskyldning for deres adfærd (om man kan lide den eller ej). Jeg vil bare gerne have lov at definere mig selv, og ikke længere skulle høre “Jamen Sebastian, du er jo slet ikke homo-agtig”.

  9. Jeg er vokset op i en sort/hvid verden hvor mænd taler med deres fordomme frit fremme, og kvinder holder deres kæft og stiller sig i baggrunden. Min måde at skrive på er et resultat af mit ønske om forandring…. lidt tilsvarende at holde et stykke klæde op foran sig for at se det i et andet lys, og derefter træffe en beslutning om man i virkeligheden bryder sig om det. De af jer som kender udtrykket ‘djævelens advokat’ har måske en ide om hvad jeg taler om. Det handler om at bringe nogle ideer frem, som man ikke nødvendigvis er enig i, for at kunne tage stilling til dem.

    Jeg vover at påstå, at de fleste fobier og fordomme som vi bærer rundt på, er en spejling af vores egen frygt. Vores interne homofobi er et udtryk for den angst der er i vores miljø for igen at blive sorteret fra, ligesom mange af os oplevede da vi sprang ud. Når jeg anerkender de tanker der roder rundt inde i hovedet på mig, uanset hvor modbydelige de er, så er jeg i stand til at identificere dem som enten mine egne, eller andres. Ved at holde dem frem, dele dem med andre og lytte til argumenter er jeg i stand til at sortere skidtet fra.

    Mit indlæg var blot en opfordring til debat. Det var djævelens advokat der holdte en hel håndfuld ensidige spejlinger op af vores homomiljø, og baseret på antallet af kommentarer… så lader de vist til at have ramt et ømt punkt.

    For at lege med, så skal I helst ikke tale om mig, for det er ikke mig det handler om. Jeg bruger min egne oplevelser som basis for indlægget, men I skulle helst gerne tale om de ideer jeg fremlægger. Det er via diskussion vi opnår indsigt.

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.