Cher laver endnu et dansevenligt comeback

Den nu 66-årige superdiva Cher har netop sendt singlen ‘Woman’s World’ på gaden, og det lyder unægteligt som om, at det legendariske homoikon har formået at skrue endnu et hit sammen, der med sikkerhed vil fylde dansegulvene på alverdens gayklubber. 

 

En af verdens største homoikoner er endnu ikke færdig med at fylde dansegulvene. Cher har netop sendt en helt ny single på gaden med titlen “Woman’s World”, og trækker dermed sin karriere ind i et femte årti. Hvor nyskabende det er kan nok diskuteres, men det er i hvert fald MEGET Cher-agtigt.

“Woman’s World” er første musikalske nyhed fra Cher i mere end 10 år, og er samtidig forsmagen på et kommende album fra den legendariske diva der slog igennem i midten af tresserne sammen med sin daværende mand Sonny Bono.

Sidst Cher for alvor fyldte homoklubbernes dansegulve var tilbage i 1998 med nummeret ‘Believe’.

Du kan høre ‘Woman’s World’ lige herunder, og det er slet ikke nogen dårlig måde at skyde weekenden igang på.

http://youtu.be/_gXAZ-wvNtU

Hop ned til bunden og smid en kommentar.

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.