Ellen takker Madonna for støtte da hun sprang ud

Den lesbiske komiker og skuespiller, Ellen DeGeneres takker Madonna for hendes opbakning og støtte da hun kom ud af skabet for 15 år siden.

Ellen takker Madonna for støtte da hun sprang ud

Da Ellen DeGeneres sprang ud som lesbisk for 15 år siden, stod madonna klar med støttende ord: ‘Jeg står bag dig, jeg er med dig og jeg støtter dig’.

Ellen DeGeneres takkede Madonna “live” i sit talkshow for den opbakning hun modtog tilbage i 1997, da komikeren traf beslutningen om at komme ud som lesbisk. Ellen erklærede sin homoseksualitet over et højtaleranlæg i lufthavnen i sin egen tv-serie. Afsnittet refereres til som “The Puppy Episode”.

På det tidspunkt var Ellen hovedpersonen i sin egen sitcom “The Ellen Show”: »Det var overalt og en stor, stor nyhed – folk var imod det, folk var for det«, husker Ellen. »Jeg havde aldrig fået så meget opmærksomhed i medierne før. Det var virkelig skræmmende«.

»Madonna ringede til mig ud af det blå – vi aldrig havde mødt hinanden«, tilføjer Ellen da hun taler ud om episoden. »Jeg fik lige pludselig en opringning med Madonna i den anden ende af røret der siger: »Det er Madonna og jeg vil bare sige jeg er bag dig, jeg er med dig og jeg støtter jeg dig«.

Allerede året inden Ellen kom ud af skabet, talte Ellen og Rosie O’Donnell højt på tv om deres mulige “libanesiske” tilhørsforhold, hvor Ellen og Rosie faktisk begge sprang ud for åben skærm overfor de vågne seere gennem en lille leg med ord.

Rosie O’Donnell beder Ellen Degeneres om at afsløre lidt om, hvad der kommer til at ske for karakteren “Ellen” i den kommende sæson af serien, og Ellen svarer: “we do find out that the character is Lebanese. There have been clues. You see her eating baba ghanoush”.

Dette får blandt andet Rosie O’Donnell til at sige: “Maybe I’m Lebanese. I could be Lebanese myself”.

Rosie O’Donnell kom først officielt ud af skabet i 2002 med ordene “I’m a dyke”.

Ellen fik desuden sin egen stjerne på Hollywood Walk of Fame i efteråret 2012.

Se Ellen takke Madonna herunder:

http://youtu.be/w-j6EhVa5CY

Hop ned til bunden og smid en kommentar.

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.