Wanda Sykes beroliger den homoforskrækkede højrefløj

 Den åbent lesbiske standup-komiker, Wanda Sykes, beroliger den amerikanske højrefløj ved at understrege, at heteroer ikke bliver tvungne til at deltage i homobryllupper. 

 Wanda Sykes var fredag i studiet hos MSNBC’s Thomas Roberts, hvor snakken blandt andet gik på ægteskabsligestilling i USA.

Den åbentmundede og åbent lesbiske komiker, lagde vanen tro ikke skjul på sit politiske ståsted, og benyttede blandt andet lejligheden til at understrege overfor de republikanske modstandere af homoægteskaber, at de i virkeligheden ikke har noget at frygte.

»Det bliver jo ikke obligatorisk. Det lyder som om homoseksuelle mennesker har mistet forstanden og går omkring og kanvasser hele lokalområdet: “Kom til mit kæmpestore homobryllup, kom nu, du har ikke noget valg”. Hvis man ikke bakker op (om homoægteskaber, red.), så er det sikkert fordi man ikke kender nogen eller er tæt på nogen der er homoseksuelle, og det øger sandsynligheden for at man heller aldrig nogensinde bliver inviteret med til et homobryllup«, siger Wanda Sykes blandt andet i klippet fra MSNBC som kan ses herunder.

Wanda Sykes sprang ud som lesbisk tilbage i 2008, i forbindelse med en demonstration imod Proposition 8.

Visit NBCNews.com for breaking news, world news, and news about the economy

Hop ned til bunden og smid en kommentar.

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.