Den populære lesbiske talkshow-vært, Ellen DeGeneres, fik tirsdag sin stjerne på Hollywood Walk of Fame.
Tirsdag blev talkshow-værten Ellen DeGeneres beæret med en stjerne på Hollywood Walk of Fame under en ceremoni hvor både hendes hustru, Portia de Rossi, og Ellens mor, Betty DeGeneres var tilstede.
»Det er utroligt. Igennem hele min karriere har jeg forsøgt at undgå at nogen skulle træde på mig, og nu er jeg nået til et punkt hvor folk kan trampe på mig som de vil«, sagde DeGeneres under ceremonien, hvor hun også takkede de mange venner, fans og familiemedlemmer der var mødt op.
Ellen DeGeneres sprang ud som lesbisk i sin egen tv-serie tilbage i 1997, og blev gift med skuespillerinden Portia de Rossi i 2008.


september 5th, 2012
homotropolis 
Posted in
Tags: 
