Angry Birds, et af verdens mest populære smartphone-spil, har lavet en Freddie Mercury-fugl i anledning af den afdøde Queen-forsangers fødselsdag.
I dag, den 5. september, ville Freddie Mercury have fyldt 66 år havde det ikke været for hans alt for tidligere bortgang i 1991. Queen-forsangeren, der døde af aids, mindes hvert år på sin fødselsdag under overskriften “Freddie For A Day”, hvor det handler om at klæde sig ud som Freddie Mercury og få samlet penge ind til aids-organisationen Mercury Phoenix Trust.
I år har folkene bag spillet Angry Birds produceret en video hvor Freddie Mercury er blevet forvandlet til en vred fugl, og i samme forbindelse sat et begrænset oplag af t-shirts til salg i deres webshop, hvor alt overskud går til Mercury Phoenix Trust.
»Freddie For A Day er en virkelig genial måde at mindes Freddies humoristiske og flamboyante ånd mens man samtidig spreder et vigtigt budskab, og vi er stolte over at kunne støtte op i vores helt egen Angry Birds-stil«, siger Peter Vesterbacka, direktør for Rovio Entertainment der står bag spillet i en udtalelse.
Videoen kan ses herunder.


september 5th, 2012
homotropolis 
Posted in
Tags: 
