Såkaldt Lesbisk: Jeg har lige været til Pride

Der bliver taget stilling til Copenhagen Pride i denne udgave af Mit Såkaldt Lesbiske Liv, hvor lebberne og Homohunden tjekker paraden ud i København.

Mit Såkaldt Lesbiske Liv

Jeg har lige været til Pride. Uden at det egentlig var planen. Da jeg stod dernede på hjørnet af Vesterbrogade og Sundevedsgade, blev jeg helt ked af, at jeg havde glemt min telefon. For så kunne jeg ikke tage billeder.

Undertegnede og Lebben I Mit Liv havde sådan set bare pakket Homohunden og fundet en café til en omgang brunch for at kvæle tunge hoveder og mavesyre efter to gange våde arrangementer aftenen i forvejen.

Men da vi så var ved at være igennem anden kop kaffe, hørte vi i det fjerne en tung bas, der akkompagnerede Me&Mys “Dubidub”.

Priden.

Almindeligvis kan jeg godt være lidt skræmt over den slags optog. Jeg har tænkt meget over, hvorfor, og måske handler det om en angst for at opsøge det selskab, man burde passe ind i og så erfare, at man ikke en skid passer ind. Men vi lod alligevel vores nysgerrighed pirre, så vi bevægede os mod Vesterbrogade og blev mødt af det mest forrygende optog.

Jeg blev bare i så godt humør af det.

Der var alle (disclaimer: Kliché coming up) former, farver, seksualiteter og køn repræsenteret, og der var ikke noget, der var mærkeligt. Alt passede ind og passede sammen i diversitetens smukke navn.

Vi stod og så hele optoget – måske halvanden time? Og jeg blev så glad, at jeg faktisk ved flere lejligheder måtte tørre en tåre væk fra øjenkrogen, det var rørende, fordi det var så, tja, det bedste ord, jeg kan komme på, er glædesfyldt. Ægte? Fordomsfrit?

Jeg talte forleden med en ven om det her med, at det “altid er den flamboyante bøsse med englevingerne” der havner i medierne i forbindelse med nyhedsdækningen af priden – at det kan være et noget stereotypt billede, der tegnes af homoer udadtil i forbindelse med arrangementet.

Men for fanden. Sensation vil vel altid være et nyhedskriterium, og hvis man overværer paraden, ser man altså netop, hvor fucking forskellige homoer er, som alle andre.

Der var provinslebber med barnevogne med regnbueflag
Der var latexfetichister, der vred sig i deres bure
Der var VU’er i formløse T-shirts
Der var feministiske topmaver i bikinier
Der var dreadlock-damer til kamp for LGBT-rettigheder i Yemen
Der var københavnske Bears med ølvomme og fuldskæg
Der var nøgne overkroppe, indsmurt i glimmer
Der var ABBA
Der var Boney M
Der var Shirley Bassey

Og så var der alle os andre.

Og hold kæft, hvor er der bare ingenlunde én stereotyp beskrivelse, der passer på os alle sammen. Og hold kæft hvor er det dejligt.


Du kan læse flere indlæg fra “Mit såkaldt lesbiske liv” på Homotropolis her, og så blogger kvinden bag iøvrigt løs uden filter lige her.

Homotropolis vælger med jævne mellemrum at give plads til helt ufiltrerede meninger, tanker og holdninger fra eksterne skribenter. Ordet er langt hen ad vejen frit i disse indlæg, og for god ordens skyld vil vi gerne understrege, at Homotropolis selvfølgelig ikke nødvendigvis deler de synspunkter og holdninger som vore gæsteskribenter vælger at dele.

Hop ned til bunden og smid en kommentar.

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.