Regeringen vedtog i juni 2012 et nyt lovforslag, der gør det muligt at vælge mellem åben og lukket donor ved fertilitetsbehandling på offentlige sygehuse og klinikker.

2012 har indtil videre stået i ligestillingens tegn for danske LGBT’er. I juni fik par af samme køn for første gang i historien mulighed for at træde op af kirkegulvet sammen og, hvad måske er blevet overset af nogle, blev det også sommeren hvor regeringen vedtog en ny lovændring, som kort sagt giver donorer af æg og sæd fuldstændig valgfrihed for hvorvidt de ønsker at være anonyme eller åbne. Det gælder uanset om behandlingen finder sted i privat eller offentligt regi.

Med lovændringen, der træder i kraft d. 1. oktober 2012, ønsker regeringen bl.a. at give kommende forældre, som søger behandling med kunstig befrugtning, mulighed for at vælge hvilken donationsform, der er den rigtige for dem.

Forskellen på åben og lukket donor er at et donorbarn der er blevet undfanget med hjælp fra en åben donor vil, når det fylder 18 år, kunne indhente oplysninger om donorens identitet – en handling som ikke er mulig ved brug af anonym donor.

Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, LGBT Danmark, er meget tilfredse med vedtagelsen af den nye lov.

»Der er blevet muligt at bruge ikke-anonym sæddonation. Det har vi plæderet for i mange år, så vi er fuldt tilfredse med det. Der er jo blandt os, ligesom blandt andre, nogen, som mener det er vigtigt at kende sit biologiske ophav. Vores holdning har hele tiden været, at beslutningen om anonymitet eller ikke-anonymitet er en vigtig beslutning for en familie, og derfor skal de selv træffe den. Det er ikke en beslutning, der skal overlades til politikere eller læger«, siger Søren Laursen, retspolitisk talsperson hos LGBT Danmark og fortsætter:

»Hidtil har der kun været adgang til anonym donorsæd, men jordemoderklinikkerne har kunnet anvende ikke-anonym sæd, da de ikke var omfattet af loven om kunstig befrugtning. Men havde man brug for mere end insemination, f.eks. reagensglasbehandling, så skulle man på en lægedrevet klinik, og så var kun anonym sæddonation mulig. Det er der så ændret på, så alle kan vælge ikke-anonym sæd, både til insemination og reagensglasbehandling.«

Hos StorkKlinik, som er en privat fertilitetsklinik hvor man har kunne blive insemineret med åben donorsæd forhen for lovforslaget, er de også glade for lovændringen.

»Vi er rigtig glade for lovændringen. Vi oplever, at vores kvinder og familier har været i overvejelsesfasen i lang tid før de endelig beslutter sig for insemination med donorsæd,« fortæller Lilian Jørgensen fra StorkKlinik og tilføjer:

»Vi har siden 2007, hvor vi begyndte at kunne tilbyde de åbne donorer som en mulighed, altid forsøgt at gøre vores bedste i form af skriftlig og mundtlig rådgivning til alle omkring donorvalg. Udgangspunktet for at kunne viderebringe en positiv holdning til barnets skabelseshistorie, mener vi på StorkKlinik, er en velovervejet beslutning taget ud fra et menneskeligt og følelsesmæssigt overskud. Derfor er vi glade for den 2-grenede mulighed, at den enkelte kvinde eller familie nu kan træffe det valg der for hende, dem og barnet synes at være det bedste.«

StorkKlinik fortsætter som hidtil og har ikke planer om at indgå aftale med regeringen om, i fremtiden, at tage i mod barnløse til insemination henvist fra det offentlige.

»Vi oplever, at mange af vores kvinder, bevidst vælger dét sted de føler er det rette for dem i denne meget følsomme proces at skaffe barn på en lidt anderledes måde end de fleste.
Vi vil fortsætte med at kunne tilbyde et sted, hvor vi tager os god tid til at tale om tankerne og følelserne bag denne beslutning, hvor vi rådgiver der hvor der er behov for det med vores 12 års erfaring om alternativ familiedannelse. Vi fortsætter derfor som hidtil, og har netop åbnet vores nye IVF klinik, Stork IVF Klinik, da vi gerne vil tilbyde de kvinder der står med et fertilitetsproblem behandling i StorkKliniks ånd«.

Søren Laursen fra LGBT Danmark lægger desuden vægt på at den nuværende obligatoriske rådgivning i statsamtet i forbindele med stedbarnsadoption samtidig afskaffes i forbindelse med lovændringen.

»Det har hidtil været en meget nedværdigende praksis, idet den biologiske mor skulle advares mod følgerne af stedbarnsadoptionen, altså at man vitterligt deler barnet med en anden. Men det er jo for pokker derfor man har fået barnet«, fortæller Søren og afslutter:

»Det er desuden lykkedes os at få ændret det oprindelige lovudkast, så det ikke forbydes, at man anvender sin partners bror som sæddonor. Det er der nemlig en del lesbiske, der gør.«

Af lovforslaget fremgår følgende bl.a:

”Lovforslaget indebærer således, at donoren i forbindelse med donationen tager stilling til, hvorvidt der skal være tale om en anonym donation, krydsdonation eller ikke-anonym donation (og i givet fald i hvilken form), og således at den enlige kvinde eller parret i forbindelse med behandling med kunstig befrugtning tager stilling til, hvorvidt der skal anvendes en anonym eller ikke-anonym donor. Begge parter sikres dermed selvbestemmelse og frihed til at træffe beslutning om donationsformen. På denne måde kan donors individuelle overvejelser og personlige holdninger imødekommes, samtidig med at den enlige kvinde eller parrets egne betragtninger og ønsker kan tilgodeses. Det er endvidere forhåbningen, at de nye regler kan skabe bedre muligheder for potentielt flere ægdonationer.”

[…]

”Det er regeringens opfattelse, at der bør sikres mulighed for, at personlige overvejelser og værdier bliver afgørende for den enlige kvindes eller parrets meget private og individuelle valg af, om der skal være kendskab til sæddonors identitet eller ej. Samtidig finder regeringen det vigtigt at sikre, at sæddonorer får en tilsvarende valgmulighed, dels for at tage hensyn til sæddonorernes egne ønsker, dels for at sikre at antallet af sæddonorer ikke falder. På den baggrund er det regeringens opfattelse, at der bør skabes frihed til, at både sæddonor og den modtagende enlige kvinde eller det modtagende par sikres selvbestemmelse til at anvende den donationsform, som passer vedkommende bedst.”

[…]

”Med ændringerne indføres der ikke en offentlig oplysningspligt til barnet. Det vil således som hidtil bero på forældrene at fortælle barnet om dets ophav, da forældrene alt andet lige må være nærmest til at varetage barnets tarv og sikre dets trivsel. Det er regeringens opfattelse, at en offentlig medvirken i form af automatisk oplysningspligt eller lignende ikke vil være hensigtsmæssig for hverken donor, barnet eller den samlede familie. Barnet vil således skulle henvende sig til behandlingsstedet eller sædbanken for at modtage oplysninger om donor.”

Lovændringen træder i kraft d. 1. oktober 2012.

Du kan læse hele lovforslaget som er vedtaget her.

Læs også Det offentlige åbner op for åbne sæddonorer.

Foto: Gabi Menashe