Nyt dating-site for kvinder ser dagens lys

Et nyt online mødested, hvor lesbiske og biseksuelle kvinder kan møde kærester, dates, veninder og bekendte, er netop lanceret.

Nyt dating-site for kvinder ser dagens lys

Wmen.dk er et nyt site udelukkende for lesbiske og biseksuelle kvinder. wmen.dk er stiftet af fem lesbiske kvinder, der alle har vidt forskellige kompetencer og interesser. Foruden de fælles interesser har kvinderne selv erfaring med online dating og har selv mødt deres partnere på dating-sites.

Stifterne mener at der manglede et smagfuldt og brugervenligt online mødested og dating-site dedikeret til lesbiske og biseksuelle kvinder, og de havde alle lyst til at bidrage med noget konstruktivt til det lesbiske miljø. Resultatet blev wmen.dk hvor kvinder kan finde hinanden hvad enten de er på udkig efter kærester, veninder eller samarbejdspartnere.

Vi har bedt kvinderne bag wmen.dk om at fortælle lidt mere om grundstenene i deres koncept:

»Wmen. dk er et unikt og trygt online mødested, som udelukkende henvender sig til kvinder der elsker kvinder. Siden er et online site med primær fokus på dating-delen, men der er desuden lagt op til netværksaktiviteter for kvinder der ønsker at søge andet end kærligheden«, fortæller Jeanne fra wmen.dk til Homotropolis og fortsætter:

»Wmen.dk er grundlagt af fem lesbiske kvinder, der med sine individuelle kompetencer og interesser har opbygget sitet fra bunden, med henblik på at skabe et online mødested kun for kvinder.«

wmen.dks stiftere synes, at der manglede et smagfuldt, dedikeret kvinde-site.

»wmen.dk er et dedikeret kvinde site, som er oprettet af kvinder, der selv lever i et lesbisk forhold. Vi har alle erfaring med online dating og selv fundet vores partner gennem forskellige former for dating sites«, afslutter Jeanne.

Det er vil være muligt at oprette en basis profil på wmen.dk ganske gratis, og ønsker man at benytte sig af en Plus Profil kan man gøre det mod et mindre beløb.”

wmen.dk indeholder desuden også relevante nyheder, som Homotropolis leverer.

Kvinderne bag wmen.dk

Billede: Kvinderne bag wmen.dk

Hop ned til bunden og smid en kommentar.

2 Responses to “Nyt dating-site for kvinder ser dagens lys”

  1. Mette Hansen says:

    Super god ide med et datingsite for kvinder.
    Det har der manglet. 🙂

  2. nathja says:

    jeg søger en piger jeg er selv en sød piger med meget kærlighed hvad søger du

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.