Lovforslag om homoægteskaber fremsættes i Frankrig

Den franske premierminister, Jean-Marc Ayrault, annoncerer at regningen introducerer det nye lovforslag allerede i oktober 2012.

Lovforslag om homoægteskaber fremsættes i Frankrig

Et nyt lovforslag, der skal sikre ægteskabelig ligestilling og adoptionsret for homoseksuelle par skal fremlægges i det franske parlament til oktober.

For at efterkomme løfterne i den franske præsidents valgkampagne vil regeringen indføre muligheden for ægteskab mellem personer af samme køn og samtidig give homoseksuelle retten til at adoptere.

Premierminister, Jean-Marc Ayrault, har tidligere udtalt at homoseksuelle par vil kunne gifte sig og adoptere børn i løbet af 2013, men i lørdags meddeltes følgende til medlemmerne af Frankrigs socialdemokratiske parti:

»Til oktober vil vi sende et lovforslag til Nationalforsamlingen og Senatet, der omhandler ægteskabelig ligestilling for homoseksuelle par. Det vil også give dem mulighed for at danne familier og adoptere børn.«

Lovforslaget vil blive præsenteret for begge kamre i parlamentet i oktober, som hver især efterfølgende skal godkende dette.

Hvis lovforslaget godkendes tilslutter Frankrig sig Danmark og en række andre europæiske lande som både anerkender og tillader homoægteskaber.

Hop ned til bunden og smid en kommentar.

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.