Far støtter søn ved at gå i kjole

En tysk far, Nils Pickert, fortæller at han til tider bærer nederdel for at bakke op om sin søn, der foretrækker at gå i kjole.

Far støtter søn ved at gå i kjole

Nils Pickerts 5-årige søn foretrækker at gå i kjole og faren er ikke bleg for at bakke op om sin søns valg ved at trække i en kjole selv.

Da Nils Pickert og hans familie flyttede fra Vestberlin til en mindre by i den sydlige del af Tyskland, gjorde sønnen udtryk for sin bekymring for at hans klassekammerater ville gøre nar af ham for at gå i kjole. Efter sønnens udmelding besluttede hans far sig for at hoppe i de feminine klæder for at vise solidaritet for sin søn, skriver gawker.com.

»Jeg havde ikke lyst til at tale min søn fra at bære kjoler og nederdele«, udtaler faren. Efter at Nils havde tænkt over det en hel del fandt han frem til én mulighed: Han ønskede at bakke sin søn op i hans valg og demonstrerede det ved selv at trække i en nederdel.

I første omgang var Nils’ søn lidt tilbageholdende med at bære kjole i det offentlige rum, men det ændrede sig en dag da han og hans far marcherede gennem landsbyens gader iført kjole og nederdel og fik en forbipasserende til at stirre så meget at han gik direkte ind i en lygtepæl.

»Min søn brølede af latter«, siger Nils. Den kommende dag hev den 5-årige dreng en kjole frem fra sit klædeskab. I starten gik han kun i dem i weekenden, men nu har han dem også på i børnehaven.

Billede via emma.de

Hop ned til bunden og smid en kommentar.

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.