Pentagon: Amerikanske soldater må bære uniform til Gay Pride parade

Det amerikanske forsvarsministerium har givet tilladelse til at folk fra alle militærets afdelinger må bære deres uniformer når de marchererer gennem San Diegos gader til gay pride parade denne weekend.

Pentagon: Amerikanske soldater må bære uniform til Gay Pride parade

Sidste år deltog amerikanske tropper i paraden på trods af at “Don’t Ask, Don’t Tell”-politikken endnu ikke var blevet officielt ophævet da priden fandt sted. Sidste år bar de t-shirts med print, men i år kan de se frem til at bære deres uniformer, skriver det amerikanske nyhedsmedie, ‘The Advocate’.

I et officielt brev fra forsvarsministeriet fremgår det, at Pentagon bakker op om hærens synlighed i priden: »Vi giver hermed tilladelse til at militærets personale må bære uniform ved deltagelse i dette års parade,« skriver ministeriet. Der er dog to betingelser; Deltagerne går med i priden som privatpersoner, og skal følge militærets adfærdsregler og efterleve deres værdier når de bærer uniformen. Desuden er tilladelsen kun gældende ved dette års parade i San Diego.

»I dag er en stor dag i pridens historie! San Diego Pride er beæret over at have det privilegium at fejre vores land og vores soldater med værdighed og respekt,« siger San Diego LGBT Prides administrerende direktør, Dwayne Crenshaw. »Kampen for ligestilling er ikke slut, og det er ikke nemt, men det er et kæmpe skridt i den rigtige retning.«

Selv før “Don’t Ask, Don’t Tell” var blevet officielt fjernet fra loven deltog omkring 200 aktive tropper og veteraner i San Diego Gay Pride parade i 2011. I år siger arrangørerne at omkring 400 personer fra miltæret har tilmeldt sig.

Her er et tilbageblik på militæret i San Diego Gay Pride parade 2011:

Hop ned til bunden og smid en kommentar.

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.