Talspersonen fra American Family Association (AFA), en amerikansk organisation der arbejder for at fremme de traditionelle familieværdier, vil fjerne børn fra homoseksuelle forældre.
Organisationens talsmand, Bryan Fisher, er overbevist om at børn med forældre af samme køn er i en sådan risiko for at blive misbrugt at de skal fjernes fra deres forældre og ansvaret for deres videre opvækst skal overlades til staten, hvor forældrene kun må have overvåget samvær med deres børn.
»Vi vil ikke tillade at børn vokse op i homoseksuelle hjem,« fortæller Bryan Fisher i hans radioprogram, Focal Point. »Hvis nogen vælger at føre en homoseksuel livsstil efter at have fået børn eller vælger at få børn sammen med en partner af samme køn skal de ikke have forældremyndighed over børnene.«
»Hvis de skal have noget at gøre med børnene skal samværet være overvåget. Vi kan ikke overlade børns renhed, uskyld og seksuelle integritet til personer med homoseksuelle præferencer. Risikoen er alt, alt for høj.«
I forbindelse med sine udtalelser henviste talsmanden til en sag om seksuelt misbrug af børn, der kom for retten tidligere på året. Jerry Sandusky, en pædofil assisterende fodboldtræner på Penn State University, blev fundet skyldig i 45 tilfælde af børnemisbrug mod unge drenge. Misbrugene fandt sted over en periode på 12 år. Jerry Sandusky var dog gift med en kvinde og var pædofil – ikke homoseksuel.
American Family Association blev grundlagt i 1977 af Donald E. Wildmon, der på daværende tidspunkt var præst i kirken “First United Methodist Church” i Southaven, Mississippi.
American Family Association er en af de største såkaldte ”pro-familieorganisationer” i USA med mere end to millioner online tilhængere og cirka 180.000 personer der abonnerer på deres månedlige magasin, “AFA Journal”. Desuden ejer og driver organisationen næsten 200 radiostationer over hele landet.
I videoen herunder får du et udemærket indblik i Bryan Fishers homofjendske holdninger:


juli 18th, 2012
homotropolis 
Posted in
Tags: 

Det er jo ironisk, når man i vesten snakker om muslimske fundemetalister, at der i egen bagggård findes mennesker som overnævnte, der i religionens navn finder rettighed i at prædke had mod andre mennesker. Heldigvis findes der mange (flere) mennesker som ser på mennesket, og ikke seksualiteten.
Vildt at det var en Metodistkirke-præst som stiftede bevægelse.
Metodistkirken i Danmark kæmper aktivt for homoseksuelles rettigheder, og er en af de mest liberale kirker af de traditionelle kirker i DK.
Ved at kirken i Kbh. har flyers liggende fremme fra foreningen Kristen og Homo, som prøver at fremme at kristne homoseksuelle kan kombinere deres tro og seksualitet.
Skræmmende at vi lever i en verden, der kaldes civiliseret..Verden har stadig levn tilbage fra tider som 2 verdenskrigen… Mennesker der går for at være forbilleder, der gemmer sig bag Herrens ord. Der lever af at indgyde frygt i menesker..Der er altid dem der vil gå efter at skade andre, håber bare at der er flere der har kærlighed til mennesker som ikke lige ligner dem selv..
Fedt, for et selvmål denne latterlige organisation igen har lavet.
Vil forbyde homoseksuelle at opdrage børn, fordi en pædofil (gift m/kvinde) mand har misbrugt børn.
Lad os se FLERE af den slags ! – det er lige så hyklerisk, som når Paven ruller sig ud om vores syndige livsstil, når man tænker på, hvad der foregår i ‘baghaven’ på den katolske kirke !