Google skyder ny global homokampagne igang

Under overskriften “Legalize Love” går søgegiganten Google nu aktivt ind i kampen for LGBT-rettigheder i samtlige lande hvor virksomheden har et kontor.

Den LGBT-venlige søgemaskine Google har lørdag igangsat kampagnen “Legalize Love”, der skal forbedre forholdene for homoseksuelle i lande hvor ligestilling og rettigheder er en mangelvare.

I første omgang har Google valgt at begynde kampen for LGBT-rettigheder i Polen og Singapore, men planen er at udvide kampagne til at omfatte alle lande hvor Google har kontorer og hvor homoseksuelle samtidig diskrimineres i lovgivningen.

»Vi ønsker at vore kolleger som er bøsser, lesbiske eller transkønnede skal have den samme oplevelse udenfor kontoret som de har når de er på kontoret«, sagde Mark Palmer-Edgecumbe fra Google under Global LGBT Workplace Summit i London i weekenden, hvor han også forklarede hvorfor blandt andet Singapore er et af de første steder hvor man vil sætte ind.

»Singapore ønsker at være et globalt finanscentrum og førende på verdensplan, og vi har mulighed for at lægge pres på dem netop fordi man som verdens førende og et globalt centrum er nødt til at behandle mennesker ens – uanset deres seksuelle orientering«, sagde Mark Palmer-Edgecumbe, øverste ansvarlige for Googles mangfoldighedspolitik.

Læs også “Google sætter regnbuefarver på søgninger“.

Foto: LifeInMegapixel

Hop ned til bunden og smid en kommentar.

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.