Forlystelsespark diskriminerer lesbisk forældrepar

En forlystelsespark i byen Klagenfurt i Østrig nægtede for nylig et lesbisk par med to børn en familiebillet med den årsag at forældreparret ikke var heteroseksuelt.

Forlystelsespark diskriminerer lesbisk forældrepar

Den østrigske forlystelsespark, Minimundus, nægtede at sælge en rabatgivende familiebillet til et lesbisk forældrepar på trods af at de to kvinder kunne dokumentere at de levede sammen. Personalet afviste parret med den begrundelse at de ikke kunne betragtes som en rigtig familie.

Parret var istedet nødsaget til at købe to voksenbilletter og to børnebilletter til fuld pris, skriver Austrian Times.

Ifølge forlystelsesparkens chef, Hannes Guggenberger, kunne de ikke sælge billetter til de 2 kvinder af skattemæssige årsager – en udtalelse, som han senere trak tilbage. Hannes Guggenberger udtaler desuden at det fremgår tydeligt på deres hjemmeside at en familiebillet kun tilbydes til en mor, en far og to børn, og at det lesbiske par af naturlige årsager ikke opfyldte det krav. Dog gør han klart, at forlystelsesparken nu vil ændre sin politik så homoseksuelle forældrepar fremefter vil kunne købe familiebilletter på lige fod med heteroseksuelle forældrepar.

Læs også Lesbisk par bortvist fra landsby i Indien og Lesbiske forældre i kamp om donorbarn.

Hop ned til bunden og smid en kommentar.

One Response to “Forlystelsespark diskriminerer lesbisk forældrepar”

  1. Til Grin! siger:

    “Dog gør han klart, at forlystelsesparken nu vil ændre sin politik så homoseksuelle forældrepar fremefter vil kunne købe familiebilletter på lige fod med heteroseksuelle forældrepar.”

    - Så problemet er hvad, helt præcist?
    Eller skal vi bare blive hysteriske fordi der engang var nogle homoer der blev diskrimineret?
    Til grin!

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.