LGBT Danmark betegner det som meget tilfredsstillende at det igennem de seneste to år er lykkedes for et enkelt homopar i Danmark at adoptere et barn.
»Det er forbløffende, at vi overhovedet har et homo-par, der har adopteret, efter vi kun har haft lovgivningen i to år. De er nok et af de eneste af deres slags i Europa«, siger Søren Laursen fra LGBT Danmark til DR Nyheder i dag.
Talspersonen for adoption og forældreskab understreger samtidig, at den ene succeshistorie viser, at systemet fungerer og at homoseksuelle par behandles på lige fod med heteroseksuelle når det kommer til adoptioner. Udfordringen ligger i udlandet, hvor de fleste donorlande siger nej til par af samme køn.
»Der er det afgørende, hvordan de andre lande ser på at bortadoptere til homoseksuelle – og det ser de fleste af dem desværre negativt på. Det ER op ad bakke, og det er synd for de børn, der ikke får nogle forældre, og det er ærgerligt for de par, der gerne vil adoptere. Vores omsorgsressource bliver simpelthen fravalgt i de lande, Danmark normalt adopterer børn fra, og det er pissesvært for os at gøre noget ved. Det er bare problematisk at lave holdningsbearbejdning i Kina«, udtaler Søren Laursen fra LGBT Danmark til DR Nyheder.
Læs hele artiklen her.
Billede: Raphael Perez


juli 12th, 2012
homotropolis 
Posted in
Tags: 
