Grundlægger af det amerikanske e-handelsselskab Amazon, Jeff Bezos, og hans kone, MacKenzie, har valgt at donere 2,5 millioner dollars til kampen for ægteskabelig ligestilling for homoseksuelle par i den amerikanske stat Washington.
Staten Washington havde tidligere dette år vedtaget en ny lov, der sikrer ægteskabelig ligestilling for homoseksuelle par i staten. Lovgivningen skulle træde i kraft i juni, men blev forsinket da modstandsgruppen, ‘Preserve Marriage Washington’, sendte mere end 200.000 underskrifter i protest med et eneste formål; at bringe lovforslaget til folkeafstamning til november 2012, skriver New York Times.
‘Preserve Marriage Washington’ havde indsamlet næsten 232.000 underskrifter hvilket er næsten dobbelt så mange som der kræves for at få lovforslaget til folkeafstemning.
Fortalere for ægteskabelig ligestilling rejste næsten 1 million dollars i juni alene med store donationer fra Microsofts medstifter Bill Gates og CEO Steve Ballmer.
Nu har Amazons grundlægger, Jeff og hans kone Mackenzie Bezos, lovet at mere end fordoble det allerede indsamlede beløb med en gave på 2,5 millioner dollars.
“At modtage dette fra et heteroseksuelt ægtepar sender et stærkt budskab om at ægteskabet skal opfattes som et grundlæggende spørgsmål om retfærdighed”, udtaler Zach Silk fra ‘Washington United for Marriage’.
‘Washington United for Marriage’ er en koalition af organisationer, menigheder, fagforeninger og virksomheder, der arbejder sammen for at forsvare homoseksuelles rettighed til ægteskab.
Photo: Steve Jurvetson


juli 29th, 2012
homotropolis 
Posted in
Tags: 