2 fædre får Argentinas første fødselsattest til forældrepar af samme køn

Et nybagt, homoseksuelt forældrepar bliver det første forældrepar af samme køn til at modtage en fødselsattest, der ikke skelner mellem biologisk og ikke-biologisk forælder i Argentina.

2 fædre får Argentinas første fødselsattest til forældrepar af samme køn

Carlos Dermgerd og Alejandro Grinblat fik for blot 3 uger siden en søn, Tobias, og i dag står det nybagte forældrepar over for en historisk ændring i det argentinske system – en ændring der kan påvirke deres forældrerettigheder markant i fremtiden.

Ifølge en meddelelse fra Federación Argentina (FALGBT), som er en gruppe der arbejder for LGBT-rettigheder i Argentina, vil folkeregisteret i hovedstaden Buenos Aires, officielt registrere parret som lige forældre til Tobias, en tre uger gammel baby dreng født i Indien. På barnets fødselsattest vil der ikke blive skelnet mellem biologisk og ikke-biologisk forældre.

Dette giver de to fædre mulighed for at rejse sikkert ud af Indien med sønnen og komme hjem til Argentina uden problemer. Desuden sikrer beslutningen også fuld ligestilling af forældrene samt beskyttelse af både forældres og barnets rettigheder.

Hermed markerer Argentina sig endnu engang på LGBT-verdenskortet. Argentina var også det første land (og indtil videre eneste) land i sydamerika som indførte ægteskabelig ligestilling i 2010.

Læs også Vil du føde vores barn og Lesbiske forældre i kamp om donorbarn.

Foto: Michael Verhoef (modelbillede) / Kilde: gaystarnews.com 

Hop ned til bunden og smid en kommentar.

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.