Terry Jones, den islamofobiske og homofobiske præst der tidligere har fået global medieomtale ved at afbrænde Koranen, har nu henrettet en Obama-dukke med regnbueflag foran sin kirke i Florida.
Den kontroversielle Florida-præst, Terry Jones, har endnu engang formået at få sig selv og sine fanatiske budskaber i medierne.
Hvis navnet og ansigtet virker bekendt, så skyldes det at præsten tilbage i 2010 proklamerede, at han ville afbrænde 200 eksemplarer af Koranen på årsdagen for terrorangrebet mod World Trade Center, hvilket medførte voldsomme internationale protester – ikke mindst i Mellemøsten.
Denne gang skyldes opmærksomheden, at Terry Jones og hans kirke, Dove World Outreach Center, har opstillet en protest-installation på kirkens grund der viser præsident Obama hængt i en galge med et regnbueflag i hånden.
For foden af galgen står en Uncle Sam-dukke med det amerikanske flag, og Terry Jones fortæller til Huffington Post at rollerne oprindeligt var omvendt, da den bizarre installation blev opstillet for 2 uger siden, men efter Barack Obamas entydige opbakning og støtte til homoægteskaber i USA, har præsten besluttet at bytte rundt på dukkerne og lade Obama hænge med et regnbueflag i sin ene hånd.
Ifølge Huffington Post er Secret Service nu gået ind i sagen, og en undersøgelse er sat i værk.
Foto af den kontroversielle opstilling kan ses herunder.


juni 9th, 2012
homotropolis 

Posted in
Tags: 

Ah ja, hvad er det eventyret siger? Elsk din næste, behandl andre som du selv vil behandles, alle er lige for gud, men det er måske ikke det samme eventyr jeg har læst?
Denne skøre fobipræst kan vel ikke læse.