I søndags deltog mere end 2.500 lgbt’er i den første Tokyo Rainbow Pride, og arrangørerne forventer at kunne tyvedoble deltagerantallet indenfor 5 år.
Efter et par svære år for pride-paraderne i den japanske hovedstad, afholdtes i weekenden den allerførste Tokyo Rainbow Pride, der af arrangørerne betegnes som en ubetinget succes.
»Det var temmelig bevægende at se homopar holde i hånd og kramme hinanden offentligt, for det er noget man ellers aldrig rigtig ser i Japan. Paraden forløb helt uden problemer, og vi blev passet godt på af politiet«, fortæller Lauren Anderson, talsperson for Tokyo Rainbow Pride, til Gay Star News.
Blandt gæstetalerne var Taiga Ishikawa, en af de første åbent homoseksuelle politikere i Japen, og Aya Kamikawa som er den eneste åbent transkønnede embedsperson i landet.
Omkring 2.500 lgbtq’er deltog i paraden, og mere end 2.000 tilskuere fulgte det farverige optog gennem Tokyo.
Arrangørerne oplyser iøvrigt, at man ovenpå søndagens vellykkede event nu vil gøre Tokyo Rainbow Pride til en årligt tilbagevendende begivenhed, og det forventes at deltagerantallet vil stige til over 50.000 indenfor de kommende 5 år.
Foto: Kanako Baba


maj 1st, 2012
homotropolis 
Posted in
Tags: 
