Pink Caviar, dans i parken og lesbisk fotokunst

Torsdag åbner Louisiana for kunstudstillingen Pink Caviar, og dette fejres med en 2-dages kunstfestival hvor man blandt andre kan møde den lesbiske fotograf Roni Horn. Weekenden byder på udendørs dans i museets skulpturpark. 

Pink Caviar er navnet på en ny udstilling på Louisiana, hvor museet viser en bredspektret blanding af kunst, erhvervet gennem de sidste tre år. Godt halvtreds kunstnere indtager fra torsdag den 24. maj Sydfløjen og dele af den underjordiske Grafikfløj med mere end 180 værker af ny kunst fra store dele af verden. Pink Caviar indeholder en mangfoldighed af værker og genrer, fra små tegninger til store skulpturer, fotografi, maleri, installationer og video.

Udstillingens premiere fejres med en 2-dages kunstfestival fredag og lørdag, hvor man kan møde flere af de udstillende kunstnere, herunder den lesbiske fotograf Roni Horn, hvis værk “Roni Horn aka Roni Horn” er en del af Pink Caviar, og består af 24 særdeles forskellige selvportrætter sat sammen i par.

Samtidig inviterer Louisiana for sidste gang til dans under åben himmel i kunstmuseets skulpturpark lørdag den 26. maj, hvor Dansk Danseteater opfører uddrag af tre anmelderroste forestillinger af Tim Rushton og Kim Brandstrup. Danseforestillingen opføres lørdag kl. 15.00 og er gratis for museets gæster – og så ser vejrudsigten til og med ganske lovende ud.

Foto: fra værket “Roni Horn aka Roni Horn”

 

Du er så velkommen til at smide en kommentar eller lave trackback fra dit eget site.

Smid en kommentar

Current day month ye@r *

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.