Nordjysk præst ville ikke begrave lesbisk kvinde

En præst fra Aalborg afviste at forestå begravelsen af en kvinde, da han fandt ud af, at hun gennem 30 år havde levet i et lesbisk forhold.

DR kan i dag fortælle om en præst fra Aalborg stift, der nægtede at begrave en kvinde for 2 uger siden med den årsag, at hun havde levet i et lesbisk forhold.

Den afdødes datter, Kirsten Østergaard, kontaktede efterfølgende Aftenshowet som onsdag aften tager sagen op på DR1, hvor Kirsten blandt andet vil fortælle hvordan præstens udmelding kom som et chok.

»Jeg tænkte, kan det virkelig være rigtigt, at vi skal skamme os over det? Jeg kiggede på min mors samlever, hun var helt stille, og så blev jeg virkelig ked af det på hendes vegne. Det er jo en frygtelig situation at sætte hende i«, siger Kirsten Østergaard til Aftenshowet.

Morens samlever er 80 år, og de har været registrerede partnere i de fleste af de år, de har boet sammen.

Præsten har efterfølgende skiftet mening, efter familien har fremsendt en klage til provsten i Aalborg:

»Det var en eklatant fejltagelse fra min side, den største fejltagelse, jeg nogensinde har gjort som præst. Det var en tanketorsk og kortslutning af dimensioner og helt i modstrid med, hvad jeg står for. Jeg havde først sagt ja, men kom så i tanker om, at det kunne være forkert at forestå begravelse af homoseksuelle, når jeg ikke ønsker at medvirke ved vielse af homofile. Men det var en helt fejlagtig slutning«, lyder det fra præsten, der dog ikke formår at ændre datterens syn på den ubehagelige oplevelse.

Samtidig understreger Kirsten Østergaard, at det er på høje tid, at folkekirken begynder at følge med tiden:

»Jeg mener, at folkekirken skal opgraderes til 2012. Præsterne skal ikke have lov til at forvalte og sortere ved døren, som de gør, når de for eksempel ikke vil vie skilte eller homoseksuelle«, siger Kirsten Østergaard, hvis historie kan høres på Aftenshowet i aften kl. 19.05 på DR1.

 

 

Du er så velkommen til at smide en kommentar eller lave trackback fra dit eget site.

2 Responses to “Nordjysk præst ville ikke begrave lesbisk kvinde”

  1. Tom siger:

    Ok, det her er måske den dummeste udtalelse jeg til dato har hørt fra en dansk præst. Noget så grælt som det her er sgu ikke bare en “tanketorsk”. Og hvis det virkelig er helt i modstrid med hvad du står for, hvorfor fanden sagde du så nej til at begrave hende til at starte med??
    Og logikken, hmm… vielse er ikke ok, så så er begravelse nok heller ikke. Hvor fucking dum er du lige, seriøst, det er jo ikke en logisk slutning, men ren og skær had.
    Som jeg læser det, er det her en præst der har brændt fingrene, og nu trækker i land, og det har jeg intet til overs for. Så til præsten fra Aalborg, fuck dig!!

    Jeg er ateist, og ikke medlem af folkekirken, det er jeg fordi jeg ikke tror på gud. Men når præster som dig kommer med den slags udtalelser, og den slags forkastelig adfærd, så undrer det mig virkeligt, at der stadig er homoseksuelle der er medlem af folkekirken. Selv hvis man troede på gud, hvorfor fanden skulle man så ville være medlem af en krike, hvor præster som dig besider embedet.

  2. René Weihrauch siger:

    Håber så meget at en mand ( skvat ) som ham, vil blive afskediget med det samme, og ikke får en chance overhovedet til at bestride et embede. Kirken står vel stadig ved deres udsagn. Elsk din næste ??????

Smid en kommentar

Current month ye@r day *

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.