Lesbisk par bortvist fra landsby i Indien

To kvinder fra en lille landsby i den indiske delstat Punjab er blevet smidt ud af byen og beskyldt for at vanære deres eget folk, fordi de er lesbiske.

Et lesbisk par fra den nordindiske delstat Punjab er blevet bedt om at forlade deres hjemby og er samtidig blevet gjort arveløse af deres forældre.

De to kvinder, Swaran Kaur og Harsharan Kaur, nægtede at opgive deres kærlighed og gå fra hinanden, og frygtede for deres liv i en sådan grad, at de gik rettens vej for at få politibeskyttelse, og har efterfølgende fået midlertidig indkvartering i nogle af politiets boliger, hvor de befinder sig lige nu.

Overhovedet i den lille landsby Balahar Vinju hvor kvinderne boede indtil for nylig, besluttede at parret skulle bortvises fra byen og begrundede blandt andet dette med, at de vanærede både de øvrige beboere og deres egne familier.

Begge kvinders forældre har samtidig slået hånden af dem, og Swaran Kaurs far siger ifølge The Times of India, at han og moren ikke ønsker at have noget med datteren at gøre, og at de har besluttet at gøre hende arveløs.

 

Du er så velkommen til at smide en kommentar eller lave trackback fra dit eget site.

One Response to “Lesbisk par bortvist fra landsby i Indien”

  1. aeronasut says:

    ja det viser jo at kærligheden til sine børn kan ændre sig på et splitsekund- dejlige forældre at ha.

Smid en kommentar

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.