Torsdag blev Georgiens allerførste gay pride afholdt i hovedstaden Tbilisi, men desværre blev glæden afbrudt af en gruppe religiøse fanatikere.
I forbindelse med International Day Against Homophobia, afholdte man torsdag
den første gay pride nogensinde i Georgiens hovedstad Tbilisi.
Omkring 40 LGBT-aktivister deltog i priden, der dog hurtigt udviklede sig til en højspændt situation, da religiøse fanatikere blokerede vejen og der udbrød håndgemæng. Politiet trådte hurtigt til og foretog anholdelser fra begge lejre.
»Det her viser bare, at Tbilisi har rigtig lang vej igen, før den er en moderne europæisk storby«, udtaler Natia Gvianishvili fra den lokale LGBT-organisation Identoba til BBC News.
»Vi forventede negative reaktioner, men havde ikke regnet med at blive angrebet«.
Homoseksualitet blev afkriminaliseret i Georgien i 2000, men bliver fortsat betragtet som en synd og en uacceptabel livsstil af landets mange konservative og religiøse grupper.
Hele hændelsen er fanget på video, og kan ses i klippet herunder fra International Business Times.
Foto via identoba.org


maj 19th, 2012
homotropolis 
Posted in
Tags: 