Elton Johns partner: Homoægteskabet er verdens næste borgerrettighedskamp

Elton Johns mangeårige partner, David Furnish, kalder homoseksuelles ret til ægteskab for verdens næste store borgerrettighedskamp.

Ifølge den 49-årige David Furnish som i mange år har dannet par med Elton John, så handler den næste store borgerrettighedskamp om homoseksuelles ret til at indgå ægteskab på lige fod med heteroseksuelle.

»Jeg tror, at vi lige nu lever i en meget afgørende tid, og dette er den næste store kamp. Se bare på borgerrettighedshistorien, der relaterer til menneskers nationalitet og hudfarve. Det er ikke lang tid siden, at sorte mennesker fik stemmeret i USA, og i dele af verden har kvinder ingen eller kun få rettigheder. Jeg tror det er nødvendigt, at vi presser endnu hårdere på for rummelighed, hvor vi alle står sammen skulder ved skulder«, siger Furnish til den britiske avis METRO.

Tidligere på året erkendte David Furnish i et interview med Attitude Magazine, at han er bekymret for parrets søn, Zachary, i forhold til den stigmatisering han risikerer at blive udsat for ved at have forældre af samme køn og samtidig være søn af en så kendt person som Elton John.

 

Du er så velkommen til at smide en kommentar eller lave trackback fra dit eget site.

Smid en kommentar

Current month ye@r day *

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.