Perez Hilton vil have stjernerne ud af skabet

Den verdenskendte blogger, Perez Hilton, opfordrer Jodie Foster, Anderson Cooper og Kevin Spacey til at stå ved deres homoseksualitet fordi synlighed er nøglen til forandring og forbedring.

Perez Hilton, hvis rigtige navn er Mario Lavandeira, understreger i et interview med BigThink at det er essentielt for homoligestillingen at Hollywood-stjerner og berømtheder kommer ud af skabet.

»Det ville være så uendeligt meget bedre for hele miljøet hvis Anderson Cooper, Kevin Spacey og Jodie Foster sprang ud. Hvorfor? Fordi synlighed er en afgørende faktor. Jo mere de heteroseksuelle gøres opmærksom på homoernes eksistens, jo lettere er det for os at opnå forandring og ægteskabsligestilling og jo sværere er det for folk at opretholde deres had«, siger Perez Hilton blandt andet i tv-interviewet med BigThink.com.

CNN-værten Anderson Cooper bliver især fremhævet af Hilton som en af de personligheder der ville gøre en positiv forskel for homomiljøet ved at springe officielt ud.

»Er Anderson Cooper sprunget ud? Nej. Og det er hans valg. Selv om alle ved at han er homo, så forbliver han i skabet. Og det er selvfølgelig okay, fordi det er hans historie at fortælle når og hvis han bliver klar. Men det betyder ikke at homomedierne, inklusiv mig selv, skal holde op med at tale om at Anderson Cooper bliver i skabet og hvor meget bedre det ville være for homomiljøet og ham selv hvis han valgte at være åben«, lyder det fra Perez Hilton i det interview som kan ses i fuld længde herunder.

Du er så velkommen til at smide en kommentar eller lave trackback fra dit eget site.

Smid en kommentar

Current day month ye@r *

Copyright © Homotropolis - Nyhedsmedie, guide og eventkalender for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede, queers og faghags i alle farver.

Homotropolis is a proud member of Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce.